Etik og forretningsbetingelser 


Fortrolighed
Vi behandler alle oplysninger modtaget af eller om vores klienter og disses forhold fortroligt og har særlige sikkerhedsprocedurer for håndtering af fortroligt materiale. 

Habilitet
Vi sikrer os mod inhabilitet og konflikt mellem vores klienters interesser.

Gennemsigtighed
Vi aftaler på forhånd opgavens omfang og pris med klienten samt klientens og andres eventuelle medvirken og ydelser.

Orden i papirerne 
Vi opbevarer alle sagsakter i mindst fem år fra sagens afslutning. Originale dokumenter tilbageleveres senest ved sagens afslutning. Klienten får de nødvendige rettigheder til at bruge det skriftlige materiale, som Energi & Miljø leverer til klienten i forbindelse med sagen 
 
Styr på reglerne
Vi udfører alle opgaver i overensstemmelse med Advokatrådets advokatetiske regler, retsplejelovens regler om advokater samt anden relevant lovgivning. 
Energi & Miljø er undergivet reglerne i hvidvaskloven, og vi indhenter og opbevarer derfor identitetsoplysninger på vores klienter. Vi er omfattet af forbud mod udnyttelse af intern viden om børsnoterede selskaber, samt restriktioner for værdipapirhandel. 

Ansvar og forsikring 
Vi er ansvarlige for den leverede rådgivning i overensstemmelse med dansk rets almindelige regler. Ansvaret er dog begrænset til et beløb på maksimalt DKK 20 mio pr. opgave. Endvidere er Energi & Miljø ikke ansvarlig for indirekte tab eller følgeskader, herunder driftstab, tab af data, mistet fortjeneste, goodwill, image mv. Energi & Miljø er ansvarsforsikret i et anerkendt forsikringsselskab. 

Tvister
Eventuelle tvister kan alene indbringes for danske domstole. 
 
Vores forretningsbetingelser gælder for alle opgaver, som Energi & Miljø løser, medmindre der træffes anden aftale.


Tilbage