| |
| |
 |
 |
 |
|
Energi & Miljø er et nyere advokatkontor, der som et af de få i Danmark har specialiseret sig i alle juridiske aspekter af emnerne energi og miljø, blandt andet el, varme, vand, affald, klima, planlægning og ekspropriation.
|
|
 |
|
|
 |
 |
|
Energi & Miljø leverer helhedsorienteret juridisk rådgivning med fokus på energi og miljøområdet.
|
 |
| |
|
|
 |
 |
|
Faglighed til forskel
|
 |
|
|
|
|
|
Energi & Miljø er et nyere advokatkontor, der som et af de få i Danmark har specialiseret sig i alle juridiske aspekter af emnerne energi og miljø, blandt andet el, varme, vand, affald, klima, planlægning og ekspropriation.
|
|
|
|
|
|
Energi & Miljø leverer helhedsorienteret juridisk rådgivning med fokus på energi og miljøområdet.
|
|
|
|
|
|
Faglighed til forskel
|
|
|
|
|
|
|
Energi & Miljø er et nyere advokatkontor, der som et af de få i Danmark har specialiseret sig i alle juridiske aspekter af emnerne energi og miljø, blandt andet el, varme, vand, affald, klima, planlægning og ekspropriation.
|
|
|
|
|
|
Energi & Miljø leverer helhedsorienteret juridisk rådgivning med fokus på energi og miljøområdet.
|
|
|
|
|
|
Faglighed til forskel
|
|
|
|
|
|
| |
| |
| |
|
Nyhedsbrev november 2008
Dette er Energi & Miljøs nyhedsbrev, hvor du kan blive opdateret med den seneste juridiske viden inden for energi- og miljøsektoren.
Vi ønsker dig god læsning!
Hvis du ikke længere ønsker at modtage vores nyhedsbrev, kan du afmelde det her
Nyhedsbrevet dækker følgende emner:
PLANLÆGNING - FORURENET JORD - VVM OG MILJØGODKENDELSE
KOMMUNERNES RETSFORHOLD - UDBUD
Berigtigelse:
I Energi & Miljø´s nyhedsbrev fra september måned fremgik det, at landsrettens dom i Københavns Kommunes Vandpris-sag var anket til Højesteret. Det er ikke korrekt og vi beklager meget den misforståelse dette måtte have givet anledning til. Derimod kan vi oplyse, at landsrettens dom i sagen mellem Kolding Kommune og RenoDjurs vedrørende prissætning i en affaldsbytteaftale, omtalt i nyhedsbrevet for oktober måned, er anket til Højesteret.
VAND:
Overdragelse af kommunale ejendomme ved selskabsdannelse
Statsforvaltningen har udtalt at, sådan som lovgrundlaget er nu, skal en kommune søge statsforvaltningen om dispensation fra udbudspligten i kommunestyrelseslovens § 68 forud for overdragelse af kommunale ejendomme til kommunens vand- eller spildevandselskab.
I den konkrete sag havde kommunen spurgt statsforvaltningen om ejendommene kunne overdrages uden udbud med henvisning til udbudsbekendtgørelsens § 2, stk. 2 nr. 5 om overdragelse til institutioner, som kommunen lovligt kan yde støtte til.
Statsforvaltningen udtalte at udbudsbekendtgørelsens § 2, stk. 2, nr. 5 ikke kunne finde anvendelse, idet der ikke forelå særlige forhold, der kunne begrunde kommunal støtte til vandforsyningsvirksomheden efter vandforsyningslovens § 53a, stk. 2. Herefter udtalte statsforvaltningen, at der kunne indgives ansøgning om dispensation fra udbudspligten, hvis kommunen kunne oplyse og dokumentere, at overdragelsen skete til markedspris.
I forbindelse med vandsektorlovens vedtagelse og ikrafttræden den 1. april 2009 vil udbudspligten ved kommunal selskabsdannelse ophører. Det sker ved, at vandsektorloven vil indeholde særskilt hjemmel til at overdragelse af ejendomme i forbindelse med kommunal selskabsdannelse kan ske uden udbud om dermed tillige uden forudgående tilladelse fra statsforvaltningen. Derfor kan kommuner efter vandsektorlovens vedtagelse og ikrafttræden 1. april 2009 overdrage ejendommene uden udbud og uden dispensation.
Statsforvaltningens udtalelse af 28. oktober 2008 kan læses her
Forbrugerindflydelse i E.ON Varme Danmark ApS
Energiklagenævnet har den 20. oktober 2008 stadfæstet en afgørelse fra Energitilsynet, der godkender vedtægterne for E.ON Varme Danmark ApS som værende i overensstemmelse med varmeforsyningslovens § 23 h, stk. 1, vedrørende forbrugerindflydelse.
Ordningen er ifølge de pågældende vedtægter, at et antal bestyrelsesmedlemmer herunder formanden vælges af selskabets ejer på generalforsamlingen, mens flertallet af bestyrelsesmedlemmerne vælges af kommunalbestyrelserne i forsyningsområdet. Videre foreskrives det i vedtægterne, at bestyrelsen træffer sine afgørelser ved stemmeflertal, men at mindst ét bestyrelsesmedlem, valgt af generalforsamlingen, skal udgøre en del af flertallet, ligesom bestyrelsesformandens stemme er afgørende i tilfælde af stemmelighed.
Energiklagenævnet udtalte bl.a. i sin afgørelse, at ordningen synes at sikre forbrugerindflydelsen i overensstemmelse med varmeforsyningslovens § 23 h, stk. 1, samtidig med, at virksomhedens ejere kan varetage virksomhedens driftsmæssige interesser.
Afgørelsen tager ligeledes stilling til spørgsmålet om sanktionering af det forhold, at vedtægterne i en længere periode forud for sagens rejsning ubestridt ikke levede op til varmeforsyningslovens bestemmelser om forbrugerindflydelse. Energitilsynet og Energiklagenævnet udtalte samstemmende herom, at varmeforsyningsloven ikke regulerer, hvilke konsekvenser en sådan uoverensstemmelse skal have, og at tilsynets og nævnets afgørelser er fremadrettede, hvorfor der ikke ses hjemmel til at foretage sig yderligere i denne anledning.
Endnu en hjemvisning på grund af manglende begrundelse
Energiklagenævnet har i den lange række af sådanne afgørelser på ny hjemvist en kommunal afgørelse på varmeforsyningsområdet til fornyet behandling, allerede som følge af manglende begrundelse.
Der var tale om en beslutning vedrørende tilslutnings- og forblivelsespligt, truffet af Vesthimmerlands Kommune og påklaget af en af de borgere, afgørelsen var rettet imod.
Da kommunen i sin meddelelse til borgeren hverken havde anført de retsregler, afgørelsen var truffet i henhold til, eller de hovedhensyn, der lå bag afgørelsen, hjemviste Energiklagenævnet afgørelsen til fornyet behandling i kommunen. Nævnet pointerede samtidig, at nævnet ikke med hjemvisningen havde taget stilling til, hvorvidt det omhandlede projektforslag vedrørende tilslutnings- og forblivelsespligt opfylder lovgivningens betingelser for at kunne godkendes.
Afgørelsen, der er truffet af Energiklagenævnet den 20. oktober 2008, kan ses her
AFFALD:
Affaldssektorlov i høring
Miljøstyrelsen har sendt udkast til lov om ny organisering af affaldssektoren i høring med høringsfrist den 24. november 2008. Lovforslaget er en udmøntning af nogle men ikke alle elementerne i politisk aftale af 21. juni 2007 om ny organisering af affaldssektoren.
Lovforslaget indeholder en ny model for genanvendeligt erhvervsaffald, således at producenten af genanvendeligt erhvervsaffald frit kan vælge hvor dette skal behandles. Endvidere indeholder lovforslaget rammerne for paradigmer for kommunale affaldsregulativer og et nyt affaldsdatasystem.
Lovforslaget indeholder tillige nye principper for gebyrfastsættelsen. Hvile i sig selv princippet fastholdes, men der skabes nye centrale principper for dets udfyldning for at skabe større ensartethed og gennemsigtighed.
Endelig indeholder lovforslaget krav om funktionsopdelte regnskaber for deponeringsanlæg og forbrændingsanlæg efter årsregnskabslovens principper og i sammenhæng hermed krav om benchmarking.
Lovforslaget indeholder derimod ikke krav om selskabsdannelse af affaldssektoren, sådan som det er tilfældet med vand- og spildevandssektoren. Ifølge Miljøstyrelsens bemærkninger vil der først efter affaldsrammedirektivets endelige vedtagelse blive taget stilling til ændret organisation af affaldssektoren og ny økonomisk regulering af affaldssektoren. Lovforslaget, som det er sendt i høring, indebærer således kun en meget begrænset ændring af affaldssektorens organisering.
Høringsforslag til ændring af miljøbeskyttelsesloven (ny organisering af affaldssektoren) kan læses her
Nyt gebyr for ansøgning om overførsel af affald
Gebyrsatsen i bekendtgørelse om overførsel af affald reguleres. Miljøstyrelsen har beregnet, at gebyret pr. anmeldelse skal hæves fra 2.950 kr. pr. sag til 8.150 kr. pr. sag i 2008 priser for, at gebyrindtægten skal modsvare styrelsens faktiske omkostninger ved behandlingen af sagerne.
Der indføres desuden pris- og lønregulering af gebyret for at sikre, at der også i fremtiden vil være fuld omkostningsdækning.
Høringsudkast til bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om overførsel af affald kan læses her
Klapvejledning i høring
Miljøstyrelsen har sendt en vejledning om dumpning af optaget havbundsmateriale (klapning) i høring. Vejledningen indeholder retningslinjer for vurdering af en række forurenende stoffer, som kan findes i det materiale, der opgraves fra havne og sejlrender med henblik på bortskaffelse i havet.
Vejledningen indeholder derudover en beskrivelse af de forhold, der skal indgå ved myndighedernes behandling af ansøgning om klapning efter havmiljøbeskyttelsesloven. I den forbindelse angiver vejledningen eksempler på, hvilke vilkår myndighederne kan stille i forbindelse med en tilladelse til klapning. Endvidere indeholder vejledningen retningslinjer for vurdering af materialets forureningsgrad.
Udkast til Miljøstyrelsens vejledning om dumpning af optaget havmateriale – klapning kan læses her
Affaldsplanlægningsselskabs vedægter krævede § 60-godkendelse
Statsforvaltningen har udtalt, at vedtægterne for et midlertidigt affaldsplanlægningsselskab – Deponiselskabet Region Syddanmark Vest I/S krævede statsforvaltningens godkendelse efter kommunestyrelseslovens § 60.
Statsforvaltningen lagde vægt på, at vedtægterne for selskabet indebar en kompetence-overdragelse fra kommunalbestyrelserne til selskabet også selvom opsigelsesfristen i aftalen mellem selskabet og kommunerne alene var på en måned.
Konkret kunne statsforvaltningen ikke godkende de indsendte vedtægter. Vedtægterne manglede ifølge statsforvaltningen oplysninger om, at statsforvaltningens godkendelse skulle indhentes ved en række dispositioner. Endvidere manglende vedtægterne oplysninger om hvilke af selskabets beslutninger, der tillige krævede de deltagende kommunalbestyrelsers godkendelse, samt om de deltagende interessenters adgang til andel i formuen ved udtræden. Endelig var vedtægternes bestemmelser om regnskabets behandling m.v. ikke i overensstemmelse med styrelsesloven.
Statsforvaltningens udtalelse af 29. oktober 2008 kan ses her
Lovforslag om præcisering af elnetselskabernes indtægtsrammer
Energistyrelsen har med frist til 29. oktober 2008 haft sendt et lovforslag i høring, som ved ændring af elforsyningsloven m.v. bl.a. skal sikre en præcisering af indtægtsrammereglerne for net- og transmissionsvirksomheder.
Anledningen til en præcisering har ifølge lovforslaget været, at der i forbindelse med Energiklagenævnets behandling af nogle konkrete sager er rejst tvivl om, hvorvidt elnetselskaberne har mulighed for at forbedre deres forrentning gennem forhøjelse af indtægtsrammerne, dels ved at udvide begrebet ”nødvendige nyinvesteringer” til også at omfatte større vedligeholdelsesarbejder, der indebærer en vis levetidsforlængelse, og dels ved at inddrage forrentning og afskrivning af ældre anlæg.
Formålet med præciseringerne er ifølge lovforslaget at modgå en sådan fortsat tvivl og i øvrigt af hensyn til forbrugerne at sikre, at priserne i overensstemmelse med den såkaldte Elforaftale fastholdes på niveauet for 2004, regnet i faste priser.
Høringsoplægget og det omhandlede lovforslag kan ses her
Reduktion af elnetselskabernes indtægtsrammer for 2009
Energitilsynet har den 27. oktober 2008 udmeldt de individuelle krav til reduktion af elnetselskabernes indtægtsrammer.
Udmeldingen er sket på baggrund af en benchmarking af selskabernes økonomiske effektivitet såvel som deres kvalitet i leveringen af elektricitet.
Samlet set udgør de pålagte varige effektivitetskrav og nogle 1-årige forbrugerkompensationer en reduktion af selskabernes indtægtsrammer på ca. 78,8 mio. kr. i 2009. Den samlede reduktion af indtægtsrammerne i 2009 er i alt på ca. 2,8 % af selskabernes påvirkelige omkostninger. Dette svarer til en samlet procentvis reduktion af selskabernes indtægtsrammer på i alt ca. 1,2 %. Den samlede reduktion er dermed blevet forøget i forhold til sidste år, hvor Energitilsynet stillede samlede effektivitetskrav for 2008 på 1,6 % af selskabernes påvirkelige omkostninger, hvilket var 0,7 % af indtægtsrammerne.
Dansk Energi har kritiseret den model, Energitilsynet har lagt til grund for sine stramninger. Dansk Energi mener således, at Energitilsynet skal stræbe efter en model, der bedre kan simulere et konkurrencepres og give retvisende signaler om reduktion af indtægter til elnetselskaber, der har lav produktivitet, uacceptabel leveringskvalitet og dårlig service, og på den anden side tillader højere indtægter til selskaber, der har lave tariffer, høj produktivitet samt høj leveringskvalitet og service.
Energitilsynets afgørelse kan ses her
Dansk Energis udtalelse kan ses her
Bekendtgørelse om ”tilknyttet virksomhed” på vej
Energistyrelsen har med høringsfrist den 27. oktober 2008 haft udsendt et udkast til bekendtgørelse om kommuners og Energinet.dk’s deltagelse i anden virksomhed, som har nær tilknytning til deres hovedvirksomhed efter elforsyningsloven.
Bekendtgørelsen udnytter hjemlen i elforsyningslovens § 4, stk. 4, til at fastsætte regler om kommunernes mulighed for at deltage i anden virksomhed, som har nær tilknytning til en hovedvirksomhed på elforsyningsområdet, som kommunen varetager eller deltager i.
Bekendtgørelsen er udformet som en positivliste over aktiviteter, som kommunerne kan deltage i, ligesom der gives Energistyrelsen mulighed for at godkende andre konkrete aktiviteter.
Bekendtgørelsen bygger på bemærkningerne til L 108/2008, som præciserede kommunernes muligheder på området.
Høringsoplægget med det omhandlede udkast til bekendtgørelsen kan ses her
Luftfarten bliver inkluderet I EU’s kvotehandelssystem
EU har vedtaget at inkludere luftfarten i EU’s kvotehandelssystem fra 2012. Dermed bliver der sat et loft over, hvor meget flyselskaber må forurene med CO2. CO2-loftet gælder alle flyvninger internt i EU samt ind og ud af EU, altså også flyselskaber fra tredjelande, for eksempel Asien og USA, som flyver til og fra EU.
Luftfarten tildeles et antal gratis kvoter svarende til 85 % af den historiske udledning. De resterende kvoter skal erhverves af sektoren.
Den del af luftfarten, der er beskæftiget med redningstjenester, og den del af sektoren, som kun har en begrænset trafik, undtages kvotereguleringen.
Direktivet findes endnu ikke i en dansk udgave men Kommissionens pressemeddelelse kan læses her
EKSPROPRIATION:
Erstatningsordning for værditab ved opstilling af vindmøller
Klima- og energiministerens forslag til lov om fremme af vedvarende energi indeholder en værditabsordning, hvorefter naboer til vindmøller skal have erstattet eventuelle værditab fuldt ud, og således uafhængigt af om den almindeligt naboretlige tålegrænse er overskredet.
Der foreslås en ny og særlig erstatningsordning for naboer til vindmøller. Værditabsordningen udvider de gældende muligheder for at få erstatning på naboretligt grundlag, idet der ved vurderingen af spørgsmålet om erstatning ikke skal opereres med en tålegrænse. Det præciseres flere steder i lovbemærkningerne, at der er tale om en ordning, som ikke vil gælde for andre samfundsområder. Det er således ikke tanken at principperne i loven også skal kunne finde anvendelse for naboer til fx antennemaster eller gylletanke. Her vil tålegrænsen i de almindelige – dommerskabte – naboretlige fortsat gælde.
Efter værditabsordningen skal opstilleren af en vindmølle betale et eventuelt værditab på tilstødende ejendomme. Værditab, der udgør 1 procent eller mindre af ejendommens værdi erstattes dog ikke. Anmeldelse af krav om værditab skal som hovedregel ske allerede i planlægningsfasen, det vil sige før vindmøllerne er opstillet. Der er dog mulighed for efteranmeldelse, hvis der foreligger særlige omstændigheder. Værditabet skal i mangel af enighed fastsættes af en særlig taksationskommission, hvis afgørelse herefter kan indbringes for domstolene. De eksisterende taksationsmyndigheder efter vejloven og ekspropriationsprocesloven skal således ikke anvendes.
Klima- og energiministerens lovforslag L 55 er fremsat den 5. november 2008 og kan læses her
Overvejelser om revision af planlovens ekspropriationshjemmel
Ifølge Statsministerens redegørelse til Folketinget om regeringens lovprogram for folketingsåret 2008/2009 overvejes det at fremsætte forslag om ændring af planlovens ekspropriationsbestemmelser, så kommunernes adgang til at ekspropriere begrænses.
Overvejelserne skal antageligt ses i lyset af debatten i dagspressen i foråret om kommuners ekspropriation af blandt andet arealer til brug for erhvervsvirksomheder, byudviklingsformål og golfbaner. I tiden herefter har der været forskellige drøftelser mellem blandt andet KL og miljøministeren. Miljøministeren har endvidere gennemført en spørgeskemaundersøgelse om kommunernes praksis i forhold til brug af planlovens ekspropriationshjemmel.
Overvejelserne har så vidt ses endnu ikke ført til, at et lovforslag er sendt i høring. Udmønter overvejelserne sig i et lovforslag kan det ikke udelukkes, at denne især vil relatere sig til hjemlen i planlovens § 47, stk. 1, 1. led, om ekspropriation til gennemførelse af en byudvikling i overensstemmelse med kommuneplanen, men det må de kommende måneder vise.
Statsministerens redegørelse til Folketinget kan ses her
Lokalplan var ikke ekspropriativt indgreb
En lokalplan, hvorefter en ejendom kun måtte anvendes til krostue, hotel-, kursus- og restaurationsvirksomhed eller lignende beslægtede erhverv havde ikke karakter af ekspropriation i forhold til ejeren.
Sagen vedrørte Skovshoved Hotel, hvor Naturklagenævnet og Østre Landsret tidligere havde opretholdt den pågældende lokalplan som gyldig. For Højesteret vedrørte sagen alene spørgsmålet om, hvorvidt lokalplanen kunne sidestilles med et ekspropriativt indgreb, som medførte erstatningspligt.
Højesteret henviste til, at en lokalplanbestemmelse – som den pågældende – har karakter af en erstatningsfri regulering, medmindre der foreligger ganske særlige omstændigheder, således at reguleringen får karakter af ekspropriation. Hermed indikerer Højesteret således, at det ikke er udelukket, at en anvendelsesbestemmelse i en lokalplan kan være så detaljeret eller så bebyrdende for ejeren, at der undtagelsesvis kan blive tale om ekspropriation.
Ud fra de konkrete forhold fandt Højesteret ikke, at der i denne sag forelå sådanne ganske særlige omstændigheder. Højesteret frifandt derfor kommunen.
Se resumé af Højesterets dom af 21. oktober 2008 her
Ekspropriation til brug for spildevandstrykledning opretholdt
Miljøklagenævnet har opretholdt en kommunes ekspropriationsbeslutning vedrørende etablering af en spildevandsledning. Etableringen var i overensstemmelse med spildevands-planen, og der var ikke grundlag for at imødekomme ejerens ønske om alternativ placering.
Ekspropriationen omfattede placering af ledningen og forskellige rådighedsindskrænkninger og var truffet i medfør af miljøbeskyttelseslovens § 58. Ejeren fremsatte forskellige indsigelser over for indgrebet og foreslog to alternative placeringer. Kommunen redegjorde nærmere for, hvorfor det var besluttet at fastholde linjeføringen. Der blev blandt andet henvist til at de alternative placeringer blot ville medføre tilsvarende ulemper for andre lodsejere, samt til at de anførte gener ville blive forsøgt reduceret mest muligt. Miljøklagenævnet opretholdt ekspropriationen. Ekspropriationen var i overensstemmelse med spildevandsplanen, og kommunen havde foretaget den nødvendige afvejning af de forskellige relevante hensyn.
Kommunen havde i øvrigt ved en fejl henvist til at klage over ekspropriationen kunne ske til Vejdirektoratet. Da ejerens klage til Vejdirektoratet blev modtaget inden klagefristens udløb, blev klagen anset som rettidig, selv om Miljøklagenævnet først modtog klagen fra Vejdirektoratet senere. I overensstemmelse med fast praksis havde kommunens forkerte klagevejledning derimod ingen betydning for afgørelsens gyldighed.
Miljøklagenævnets afgørelse af 22. september 2008 kan læses her
PLANLÆGNING:
Høringsforslag om ændring af lov om miljøvurdering af planer mv
Forslaget indeholder ændringer og præciseringer af den gældende lov for i højere grad at bringe lovteksten i overensstemmelse med det bagvedliggende EU-direktiv. Der lægges op til en udvidelse af de planer og programmer, som omfattes af loven.
Ifølge den gældende lov omfatter loven planer og programmer, som i medfør af lovgivningen tilvejebringes af en offentlig myndighed. Med udgangspunkt heri er planer som fx kommuner har udarbejdet frivilligt ikke omfattet af pligten til miljøvurdering efter loven. Europa-Kommissionen har imidlertid ved en åbningsskrivelse over for Danmark tilkendegivet, at loven herved ikke er implementeret korrekt, hvilket er baggrunden for den kommende lovændring. Lovforslaget forventes fremsat i Folketinget i løbet af efteråret.
Efter forslaget skal loven nu også omfatte planer og programmer, som udarbejdes i henhold til administrative bestemmelser, eller som udarbejdes for at tilvejebringe et administrationsgrundlag for myndigheden. Herved udvides antallet af planer, som omfattes af loven. Vurderingen af om, hvorvidt der er tale om en plan eller et program, der er omfattet af loven, bliver herudover vanskeligere. Forslaget omfatter herudover andre præciseringer, og der indsættes en generel klageadgang til Naturklagenævnet for de planer og programmer, som ikke er omfattet af klageadgang efter anden lovgivning.
Se høringsforslaget her
Lokalplan var ikke ekspropriativt indgreb
En lokalplan, hvorefter en ejendom kun måtte anvendes til krostue, hotel-, kursus- og restaurationsvirksomhed eller lignende beslægtede erhverv havde ikke karakter af ekspropriation i forhold til ejeren.
Sagen vedrørte Skovshoved Hotel, hvor Naturklagenævnet og Østre Landsret tidligere havde opretholdt den pågældende lokalplan som gyldig. For Højesteret vedrørte sagen alene spørgsmålet om, hvorvidt lokalplanen kunne sidestilles med et ekspropriativt indgreb, som medførte erstatningspligt.
Højesteret henviste til, at en lokalplanbestemmelse – som den pågældende – har karakter af en erstatningsfri regulering, medmindre der foreligger ganske særlige omstændigheder, således at reguleringen får karakter af ekspropriation. Hermed indikerer Højesteret således, at det ikke er udelukket, at en anvendelsesbestemmelse i en lokalplan kan være så detaljeret eller så bebyrdende for ejeren, at der undtagelsesvis kan blive tale om ekspropriation.
Ud fra de konkrete forhold fandt Højesteret ikke, at der i denne sag forelå sådanne ganske særlige omstændigheder. Højesteret frifandt derfor kommunen.
Se resumé af Højesterets dom af 21. oktober 2008 her
Afslag på byggeri truffet efter lokalplan og ikke landzonereglerne
I Ombudsmandens beretning for 2007 er der omtale af en sag, som illustrerer vigtigheden af, at en myndighed gør sig den eksakte lovhjemmel klar i afgørelser om landzone- og byggetilladelser.
Det omhandlede byggeri lå i landzone og var omfattet af en bevarende lokalplan. Kommunen havde meddelt landszonetilladelse, men afslag på den ønskede udformning af byggeriet. Ansøgeren klagede til Naturklagenævnet. Nævnet fandt ikke, at der var grundlag for at tilsidesætte kommunens vurdering vedrørende udformningen, og stadfæstede afgørelsen med henvisning til landzonebestemmelsen i planlovens § 35. Ansøgeren klagede herefter til Ombudsmanden. Ud fra formuleringen af kommunens afgørelse fandt Ombudsmanden, at kommunen dels havde meddelt en ubetinget landzonetilladelse og dels havde givet afslag på dispensation fra lokalplanens krav om, at bebyggelsen skulle udformes som længehuse.
Naturklagenævnet genoptog sagen, og erklærede sig herefter enig i Ombudsmandens forståelse af sagen, hvorefter der var givet en landzonetilladelse uden vilkår, og et afslag på dispensation fra lokalplanen. Da landzonetilladelsen ikke var påklaget, måtte den stå ved magt. Med hensyn til afslaget på dispensation fandt Naturklagenævnet, at lokalplanens bestemmelser var så upræcise, at de ikke kunne håndhæves. Afslaget blev derfor ophævet. Den ønskede udformning af byggeriet måtte anses som umiddelbart tilladt efter lokalplanen.
Ombudsmandens beretning for 2007 er nu tilgængelig på institutionens hjemmeside her
- og udtalelsen findes i afsnit 8-2 side 238.
FORURENET JORD:
Kommunes påbud om yderligere undersøgelser stadfæstet
Miljøklagenævnet har stadfæstet Slagelses Kommunes påbud til en villaolietankejer om yderligere undersøgelser af forureningens omfang på en naboejendom. I samme afgørelse afviste Miljøklagenævnet at behandle klage over kommunens indskærpelse om efterlevelse af allerede tidligere meddelt påbud.
Miljøstyrelsen havde i 2006 ændret en afgørelse fra Slagelse Kommune, hvor kommunen havde meddelte en ejer af en villaolietank, at yderligere undersøgelse af den restforurening, der var efterladt på naboejendommen var unødvendig. Miljøstyrelsen fandt ikke at forureningens omfang var tilstrækkeligt afgrænset, og skulle derfor undersøges.
Villaolietankejeren foretog en række undersøgelser af naboejendommen men dog ikke i et sådant omfang, at forureningen kunne anses som afgrænset. Slagelse Kommune meddelte derfor villaolietankejeren en indskærpelse om efterkommelse af Miljøstyrelsens påbud. Samtidig udstedte Slagelse Kommune nyt påbud om undersøgelser, idet kommunen mente der var behov for yderligere undersøgelser, end de Miljøstyrelsen havde udstedt påbud om.
Villaolietankejerens forsikringsselskab påklagede kommunens påbud og indskærpelse og gjorde blandt andet gældende, at kommunen havde udvist passivitet.
Miljøklagenævnet fandt ikke at kommunens indskærpelse om efterlevelse af Miljøstyrelsens påbud kunne påklages, jf. jordforureningslovens § 67, stk. 3. Forsikringsselskabets klage blev afvist på dette punkt. Miljøklagenævnet fandt endvidere ikke, at kommunens påbud om yderligere undersøgelser var uproportionalt. Ligesom kommunen efter Miljøklagenævnets vurdering ikke havde udvist passivitet. På det grundlag blev Slagelse Kommunens påbud om yderligere forureningsundersøgelser stadfæstet.
Miljøklagenævnets afgørelse af 9. oktober 2008 kan læses her
Beskyttelsesniveauet ved tilladelse og godkendelse af husdyrbrug
Miljøstyrelsen har sendt et forslag til ændring af bekendtgørelse om tilladelse og godkendelse m.v. af husdyrbrug i høring. I forslaget fastsættes der bindende regler for, hvordan kommunerne må stille skærpede vilkår i forhold til bekendtgørelsens generelle beskyttelsesniveau.
I høringsudkastet foreslås den supplerende vejledning fra december 2007 om fastsættelse af yderligere vilkår efter § 29 i husdyrgodkendelsesloven indarbejdet i godkendelsesbekendtgørelsen. De nye regler indsættes i § 11 som nyt stk. 2 og 3, og bekendtgørelsen suppleres med et nyt bilag 4 med beskrivelse af de kriterier, som skal anvendes i relation til ammoniak, fosfor og nitrat, hvis kommunen ud fra en konkret vurdering vælger at stille supplerende vilkår.
Herudover er der i høringsudkastet lagt op til, at anmeldelsesordningen for visse typer af landbrugsbyggeri i bekendtgørelsens § 19 udvides til også at omfatte malkeanlæg m.v.
Jordvarmeanlæg og afstandskrav til vandindvindingsanlæg
Miljøklagenævnet har truffet to afgørelser vedrørende spørgsmålet om nedsættelse af jordvarmebekendtgørelsens afstandskrav til almene vanindvindingsanlæg.
Etablering af jordvarmeanlæg skal ske efter tilladelser efter miljøbeskyttelseslovens § 19 og jordvarmebekendtgørelsen, herunder bekendtgørelsens afstandskrav på 300 meter til almene vanindvindingsanlæg. Afstandskravene kan nedsættes, hvis de hydrogeologiske forhold sandsynliggør, at der ikke er øget risiko for forurening af anlægget. Miljøklagenævnet har netop truffet to afgørelser om spørgsmålet.
I den ene sag havde kommunen meddelt tilladelse, selv om afstandskravene ikke var overholdt. Miljøklagenævnet ophævede afgørelsen, da det ikke fremgik om kommunen havde undersøgt de hydrogeologiske forhold, eller foretaget en vurdering heraf. Sagen blev derfor hjemvist til kommunens fornyede behandling.
I den anden sag havde kommunen givet afslag til anlæggets placering. Kommunen fandt ikke, at de hydrogeologiske gav grundlag for en nedsættelse af afstandskravet. Miljøklagenævnet tilsluttede sig denne vurdering. Det kunne ikke ændre herpå, at kommunen i første omgang havde givet tilladelse, hvilken tilladelse imidlertid blev tilbagekaldt og ændret til et afslag få dage efter, da kommunen var blevet gjort opmærksom på afstandsproblemet.
Miljøklagenævnets afgørelser af 30. september og 17. oktober 2008 kan ses her
Fuldspaltegulve var ikke bedste tilgængelige teknologi
Miljøklagenævnet har ophævet en miljøgodkendelse til et svinebrug på 249 DE med henvisning til, at det foreliggende projekt ikke tilgodeså kravene til forebyggelse og begrænsning af forurening gennem anvendelse af den bedste tilgængelige teknologi.
Det omhandlede projekt var baseret på staldanlæg med 2/3 spaltegulv og 1/3 drænet gulv, hvilket efter nævnets vurdering måtte sammenlignes med et fuldspaltegulv med hensyn til omfanget af ammoniakemission. Nævnet fandt ikke, at fuldspaltegulv var udtryk for bedste tilgængelige teknik, hverken i relation til begrænsning af ammoniakemissionen og optimal udnyttelse af ammoniakken som gødning, eller i relation til begrænsning af lugtgener. Nævnet fandt derimod, at delvis spaltegulv måtte anses for bedste tilgængelige teknologi.
Miljøgodkendelsen blev herefter ophævet og hjemvist til fornyet behandling hos kommunen. Godkendelse var udstedt af kommunen i medfør af de regler, som gjaldt indtil 1. januar 2007, men sagen skulle nu behandles efter reglerne i husdyrbrugloven.
Miljøklagenævnets afgørelser af 20. oktober 2008 kan ses her
Kommuner har pligt til at føre regnskabstilsyn, når der ydes støtte
Statsforvaltningen har i forbindelse med en sag om kommunal støtte til et erhvervsråd udtalt, at støtten kun må vedrøre erhvervsrådets udførsel af opgaver som kommune selv lovligt må kunne udføre. Dernæst at kommunen har pligt til at føre regnskabstilsyn med erhvervsrådet.
Det kommunale regnskabstilsyn skal kontrollere, at den kommunale støtte også i praksis alene anvendes til udførelse af lovlige kommunale opgaver og ikke sammenblandes med erhvervsrådets øvrige midler, som anvendes til ikke-kommunale formål. Det er ifølge statsforvaltningen kommunalbestyrelsens politiske og retlige ansvar under kontrol af bl.a. revisionen og tilsynsmyndigheden at overholde disse regler.
Statsforvaltningen fandt i den foreliggende sag, at der ikke var grundlag for at antage, at tilskud var ydet til andre formål end lovlige kommunale formål. Statsforvaltningen fandt endvidere ikke grundlag for at antage, at den kontrol, kommunen hidtil havde udført med midlernes anvendelse, var utilstrækkelig til at sikre de kommunale midlers lovlige anvendelse.
Statsforvaltningens udtalelse af 27. oktober 2008 kan læses her
Kommuner må ikke betale erstatning, hvis de ikke er forpligtede hertil
Statsforvaltningen har udtalt, at en kommune ikke må udbetale erstatning til nogle børn, der havde været udsat for overgreb i en af kommunens institutioner. Erstatning må ifølge statsforvaltningen som udgangspunkt kun udbetales af kommunen, hvis kommunen ved lov eller dom er forpligtet hertil.
Statsforvaltningen udtalte endvidere, at en kommune uden dom lovligt kunne yde et
beløb til en enkeltperson, men kun når dette er begrundet i varetagelsen af hensynet til at begrænse kommunens udgifter til erstatning, herunder udgifter i forbindelse med gennemførelse af en retssag. Forudsætningen for at kommunen kan udbetale erstatning uden dom er, at det må antages, at kommunen ved en retssag ville blive dømt erstatningsansvarlig.
Videre udtalte Statsforvaltningen, at der ved udøvelse af kommunens skøn over, hvornår der, med henblik på at begrænse kommunens udgifter til erstatning, bør ydes et beløb til en enkeltperson, må der indrømmes kommunen et vist spillerum, der blandt andet omfatter
vurderingen af, med hvilken sikkerhed kommunen ved en retssag ville blive dømt erstatningsansvarlig. I denne vurdering må blandt andet indgå spørgsmålet om, hvorvidt kommunen i den enkelte sag har tilsidesat sine forpligtelser efter lovgivningen.
Betingelserne for at have erstatningsansvar er efter dansk rets almindelige regler, at der foreligger en uforsvarlig (culpøs) adfærd (handling eller undladelse), som kan tilregnes den pågældende som forsætlig eller uagtsom, og at der som en forudseelig følge heraf (kausalitet
og adækvans) er opstået et tab.
Konkret fandt Statsforvaltningen ikke at kommunen havde handlet culpøst i sin håndtering af sagen.
Statsforvaltningens udtalelse af 29. oktober 2008 kan læses her
Kommune kan bygge og drive sundhedscenter
Statsforvaltningen har udtalt, at en kommune lovligt kan bygge og drive et sundhedscenter, med både kommunale, regionale og private sundhedsaktiviteter.
Det var statsforvaltningens opfattelse, at den af kommune ønskede konstruktion, hvor kommunen vil være bygherre på hele projektet og stå som udlejer, kunne rummes inden for kommunalfuldmagtsreglerne på trods af hovedregel om forbud mod erhvervsmæssig bygherre- og udlejervirksomhed.
Statsforvaltningen lagde vægt på, at kommunen havde en særlig kommunal interesse i, at der opføres et sundhedscenter, der også rummer de servicefunktioner for borgerne, som ikke tilvejebringes som en del af kommunens egne lovbestemte opgaver, men i henholdsvis den regionale og den privat drevne sundhedssektor. Statsforvaltningen fandt støtte for
dette synspunkt i forudsætningerne for sundhedslovens opgavefordeling.
Statsforvaltningen tillagde det endvidere vægt, at kommunen med centeret forventer at kunne opnå synergi, innovation og vidensdeling på sundhedsområdet ved at skabe ideelle rammer, inden for hvilke sundhedsaktører kan samles på tværs af organisatoriske skel. Disse effekter vil dels øge kvaliteten i borgerservice, dels kunne fremme effektiviteten i kommunens udførelse af sine egne lovbestemte aktiviteter.
Statsforvaltningen udtalte endeligt, at kommunens udlejning til private og regionale aktører skulle ske til markedspris, og udvælgelsen af de privat praktiserende sundhedspersoner i centeret skulle ske sagligt.
Statsforvaltningens udtalelse af 23. oktober 2008 kan læses her
Kommunale selskabers ejendomme ikke omfattet af udbudspligt
Statsforvaltningen Syddanmark har ved en udtalelse af den 23. oktober 2008 afvist en klage over Fredericia Kommune vedrørende manglende udbud forud for salg af grunde tilhørende det kommunalt ejede selskab Associated Danish Ports A/S.
Afvisningen skete under henvisning til, at reglerne i udbudsbekendtgørelsen ikke finder anvendelse for selskaber eller juridiske personer i øvrigt, uanset om de har kommunal deltagelse eller ikke.
Erstatning m.v. afvist ved Klagenævnet for Udbud
Klagenævnet for Udbud havde ved en tidligere kendelse af den 10. april 2008 i den omhandlede sag slået fast, at udbyder havde overtrådt principperne om ligebehandling og gennemsigtighed ved at vurdere underkriteriet pris anderledes end fast i udbudsbetingelserne og ved i relation til et andet underkriterium fejlagtigt at lægge vægt på nogle forhold, som derved blev vurderet to gange. Klagenævnet tog ikke ved kendelsen klagerens påstand om annullation af udbyderens tildelingsbeslutning til følge.
Som en opfølgning på sagen har Klagenævnet for Udbud nu ved en kendelse af den 1. oktober 2008 taget stilling til klagerens påstand om erstatning m.v.
Klageren påstod principalt udbyder tilpligtet at betale ca. 25 mio. kr. til dækning af klagerens mistede fortjeneste ved ikke at have fået kontrakten (positiv opfyldelsesinteresse), og subsidiært ca. 600.000 kr. til dækning af klagerens udgifter ved at afgive tilbud (negativ kontraktsinteresse).
I tilslutning hertil anmodede klageren klagenævnet om at tage stilling til et yderligere klagepunkt, gående ud på, at udbyder havde handlet i strid med udbudsreglerne ved efter klagenævnets kendelse af 10. april 2008 at have indgået kontrakt med den valgte tilbudsgiver.
Klagenævnet udtalte vedrørende spørgsmålet om erstatning, at det efter de foreliggende oplysninger var helt overvejende sandsynligt, at udbyder også ved en korrekt anvendelse af underkriteriet pris ville have vurderet tilbuddet fra den valgte tilbudsgiver som det økonomisk mest fordelagtige. Der var derfor ikke årsagssammenhæng mellem udbyders overtrædelse og det af klager hævdede tab med hensyn til mistet fortjeneste, hvorfor klagenævnet ikke tog klagerens principale erstatningspåstand til følge. Klagenævnet lagde videre til grund, at klageren også ville have afgivet tilbud, selvom den måde, som udbyder havde vurderet tilbuddene på i relation til underkriteriet pris, klart var fremgået af udbudsbetingelserne, og at udbyderne ikke med den ukorrekte formulering af udbudsbetingelserne havde tilsigtet at forskelsbehandle klageren eller andre tilbudsgivere. Herefter, og da overtrædelsen som anført ikke havde haft betydning for udbyders valg af kontraktspart, måtte klagerens udgifter til afgivelse af tilbud ses som et resultat af den risiko, enhver tilbudsgiver må påregne. Klagenævnet tog derfor heller ikke klagerens subsidiære påstand til følge.
Endeligt afviste klagenævnet at tage det yderligere klagepunkt til følge og henviste herved til, at klagenævnet ved kendelsen af 10. april 2008 ikke havde givet udbyderne pålæg om at lovliggøre udbudsforretningen, ligesom klagenævnet ikke havde annulleret nogen beslutning i forbindelse med udbuddet, specielt ikke udbyders tildelingsbeslutning, selv om klageren havde nedlagt påstand herom. Klagenævnet henviste videre til, at EU-udbudsretten ikke regulerer, hvordan udbyderne skulle handle efter afsigelsen af klagenævnets kendelse af 10. april 2008.
Ugyldighed og annullation af kontrakter i strid med udbudsreglerne
I Ugeskrift for Retsvæsen er trykt en artikel med titlen ”Ugyldighed og annullation af kontrakter indgået i strid med udbudsreglerne” af advokat René Offersen og advokatfuldmægtig Morten Frank, begge LETT, hvori det beskrives, hvornår overtrædelse af EU’s udbudsregler fører til, at kontrakten er ugyldig efter fællesskabsretten, inkorporationslovgivningen eller almindelig obligationsretlige principper.
Artiklen kan læses i U2008B.372.
|
Advokatfirmaet
Energi & Miljø |
|
