| |
| |
 |
 |
 |
|
Energi & Miljø er et nyere advokatkontor, der som et af de få i Danmark har specialiseret sig i alle juridiske aspekter af emnerne energi og miljø, blandt andet el, varme, vand, affald, klima, planlægning og ekspropriation.
|
|
 |
Advokatfirmaet
Energi & Miljø
Åboulevarden 49, 4. sal
8000 Århus C
Tlf. 86 18 00 60
post@energiogmiljo.dk
|
|
 |
 |
|
Energi & Miljø leverer helhedsorienteret juridisk rådgivning med fokus på energi og miljøområdet.
|
 |
| |
Advokatfirmaet
Energi & Miljø
Åboulevarden 49, 4. sal
8000 Århus C
Tlf. 86 18 00 60
post@energiogmiljo.dk
|
|
 |
 |
|
Faglighed til forskel
|
 |
|
Advokatfirmaet
Energi & Miljø
Åboulevarden 49, 4. sal
8000 Århus C
Tlf. 86 18 00 60
post@energiogmiljo.dk
|
|
|
|
|
Energi & Miljø er et nyere advokatkontor, der som et af de få i Danmark har specialiseret sig i alle juridiske aspekter af emnerne energi og miljø, blandt andet el, varme, vand, affald, klima, planlægning og ekspropriation.
|
|
Advokatfirmaet
Energi & Miljø
Åboulevarden 49, 4. sal
8000 Århus C
Tlf. 86 18 00 60
post@energiogmiljo.dk
|
|
|
|
Energi & Miljø leverer helhedsorienteret juridisk rådgivning med fokus på energi og miljøområdet.
|
|
Advokatfirmaet
Energi & Miljø
Åboulevarden 49, 4. sal
8000 Århus C
Tlf. 86 18 00 60
post@energiogmiljo.dk
|
|
|
|
Faglighed til forskel
|
|
Advokatfirmaet
Energi & Miljø
Åboulevarden 49, 4. sal
8000 Århus C
Tlf. 86 18 00 60
post@energiogmiljo.dk
|
|
|
|
|
Energi & Miljø er et nyere advokatkontor, der som et af de få i Danmark har specialiseret sig i alle juridiske aspekter af emnerne energi og miljø, blandt andet el, varme, vand, affald, klima, planlægning og ekspropriation.
|
|
Advokatfirmaet
Energi & Miljø
Åboulevarden 49, 4. sal
8000 Århus C
Tlf. 86 18 00 60
post@energiogmiljo.dk
|
|
|
|
Energi & Miljø leverer helhedsorienteret juridisk rådgivning med fokus på energi og miljøområdet.
|
|
Advokatfirmaet
Energi & Miljø
Åboulevarden 49, 4. sal 8000 Århus C
Tlf. 86 18 00 60
post@energiogmiljo.dk
|
|
|
|
Faglighed til forskel
|
|
Advokatfirmaet
Energi & Miljø
Åboulevarden 49, 4. sal
8000 Århus C
Tlf. 86 18 00 60
post@energiogmiljo.dk
|
|
|
|
|
Advokatfirmaet
Energi & Miljø
|
|
|
|
Energi & Miljø leverer helhedsorienteret juridisk rådgivning med fokus på energi og miljøområdet.
|
|
Advokatfirmaet
Energi & Miljø
Åboulevarden 49, 4. sal 8000 Århus C
Tlf. 86 18 00 60
post@energiogmiljo.dk
|
|
|
|
Faglighed til forskel
|
|
Advokatfirmaet
Energi & Miljø
Åboulevarden 49, 4. sal
8000 Århus C
Tlf. 86 18 00 60
post@energiogmiljo.dk
|
|
|
|
|
Energi & Miljø er et nyere advokatkontor, der som et af de få i Danmark har specialiseret sig i alle juridiske aspekter af emnerne energi og miljø, blandt andet el, varme, vand, affald, klima, planlægning og ekspropriation.
|
|
Advokatfirmaet
Energi & Miljø
Åboulevarden 49, 4. sal
8000 Århus C
Tlf. 86 18 00 60
post@energiogmiljo.dk
|
|
|
|
Energi & Miljø leverer helhedsorienteret juridisk rådgivning med fokus på energi og miljøområdet.
|
|
| |
| |
| |
|
Nyhedsbrev marts 2009
Dette er Energi & Miljøs nyhedsbrev, hvor du kan blive opdateret med den seneste juridiske viden inden for energi- og miljøsektoren.
Vi ønsker dig god læsning!
Energi & Miljø er nu flyttet til de nye lokaler på Åboulevarden 49. I den forbindelse vil vi gerne invitere klienter, samarbejdspartnere og venner af huset til gåhjemmøde med temaerne klima og kommunal planlægning og efterfølgende reception fredag den 17. april kl. 13.30. Se hele invitationen her
Hvis du ikke længere ønsker at modtage vores nyhedsbrev, kan du afmelde det her
Nyhedsbrevet dækker følgende emner:
Forslag til vandsektorlov og konsekvensændringslov fremsat
Miljøministeren har 26. februar 2009 fremsat henholdsvis vandsektorlovforslaget og konsekvensændringslovforslaget. Lovforslagene udmønter den politiske aftale af 1. februar 2007 om en mere effektiv vandsektor.
I forhold til høringsudgaven af lovforslagene indeholder de fremsatte lovforslag enkelte nyskabelser. Blandt nyskabelserne er mulighed for, at kommuner kan indskyde et stiftertilgodehavende i selskabet, som dog skal afvikles over 10 år. Det vil sige, at de kommuner, der via mellemregningskontoen skylder vand- og spildevandsforsyningen penge, ikke forud for stiftelsen skal indfri dette beløb. En anden nyskabelse er, at kommunen ikke behøver at foretage stiftelsen af selskabet før i foråret 2010, når blot stiftelsen sker med regnskabsmæssig virkning fra 1. januar 2010.
I modsætning til det udsendte høringsforslag er vand- og spildevandsforsyningernes mulighed for deltagelse i tilknyttet aktivitet blevet begrænset og ændret. For det første kan vand- og spildevandsforsyningerne deltage i tilknyttet aktivitet uden at skulle udskille denne i selvstændigt selskab, når blot der foretages en regnskabsmæssig adskillelse og omsætningen ikke overstiger 2 mio. kr. For det andet begrænses vand- og spildevandsforsyningernes mulighed for deltagelse i tilknyttet aktivitet beløbsmæssigt, uanset om aktiviteten udøves i et selvstændigt selskab eller ej. De beløbsmæssige grænser er bestemt af selskabets omsætning. Den største omsætning giver mulighed for, at der kan udøves tilknyttet aktiviteter for op til 10.000.000 kr. årligt. Den mindste omsætning giver mulighed for, at der kan udøves tilknyttede aktiviteter for op til 2.500.000 kr.
Vandsektorlovforslaget og konsekvensændringslovforslagene ventes vedtaget af Folketinget i foråret 2009.
Forslag til lov om vandsektorens organisering og økonomiske forhold (L 150) kan ses her
Forslag til lov om ændring af lov om miljøbeskyttelse, lov om vandforsyning, lov om betalingsregler for spildevandsanlæg m.v. og forskellige andre love (Konsekvenser af lov om vandsektorens organisering og økonomiske forhold) (L 151) kan ses her
Udledningstilladelse til Spildevandscenter Avedøre I/S ændret
Miljøklagenævnet har behandlet Spildevandscenter Avedøres klage over to af det tidligere Københavns Amt fastsatte vilkår i selskabets udledningstilladelse. Miljøklagenævnet stadfæstede amtets vilkår om, at der ikke måtte foretages aflastning af mekanisk renset spildevand. Amtets vilkår om flowmåling blev derimod ophævet.
Spildevandscenter Avedøre ansøgte i 2001 det daværende Københavns Amt om en fornyet udledningstilladelse, idet man ønskede at få opdateret den godkendte kapacitet og ændret kontrolberegningerne samt at få revideret vilkår om aflastning af mekanisk renset spildevand i forhold til de eksisterende vilkår i den gældende udledningstilladelse fra 1994.
Grundlaget for en revision af udledningstilladelsen blev efterfølgende drøftet mellem Spildevandscenter Avedøre og Københavns Amt, og i forbindelse hermed blev der gennemført en række nærmere undersøgelser og spredningsberegninger af spildevandet. Beregningerne viste blandt andet en forurening i Køge Bugt i tilknytning til den udledning fra spildevandscenteret, der skyldes overløb af mekanisk renset spildevand.
Miljøklagenævnet fastslog, at vilkåret om, at spildevandscenteret ikke måtte foretage planlagt aflastning ved syddiget, var lovligt stillet. Miljøklagenævnet lagde vægt på, at der igennem årene 1998 til 2003 jævnligt var blevet aflastet relativt store mængder kun mekanisk renset spildevand ved syddiget. Da spredningsforholdene ved syddiget ifølge den miljøtekniske vurdering er ringe, må fortyndingsfaktoren for udledninger i dette område være meget lav, og nævnet måtte derfor konstatere, at udledning af spildevand med de registrerede koncentrationer af miljøfarlige stoffer ved syddiget ikke er i overensstemmelse med kvalitetskravene i hverken den dagældende eller nugældende vandkvalitetsbekendtgørelse.
Herudover fremgår det af de foreliggende oplysninger, at aflastningerne kunne give anledning til forringelser af badevandskvaliteten ved Brøndby Strand.
Miljøklagenævnet fastslog videre, at vilkåret om, at Spildevandscenter Avedøre skal foranstalte udtagning af 12 flowproportionale døgnprøver, der som minimum skal analyseres for stofparametrene triphenylphosphat og 2- methylphenanthren, var ulovligt stillet, hvorfor nævnet ophævede vilkåret. Begrundelsen for Miljøklagenævnets afgørelse var, at moniteringen af spildevandsudledningen med henblik på reguleringen af spildevandsudledningen skulle foretages af den regulerende myndighed, der ifølge vandkvalitetsbekendtgørelsen var Miljøcenter Roskilde.
Miljøklagenævnets afgørelse af 17. marts 2009 kan læses her
Tilladelse til udledning af drænvand til Hornbæk Sø
Miljøklagenævnet har behandlet klage fra Hornbæk Vandværk over Helsingør Kommunes tilladelse til udledning af drænvand fra jernbaneterrænet til Hornbæk Sø. Miljøklagenævnet stadfæstede kommunens tilladelse til udledning af drænvand fra jernbaneterrænet.
Det var Miljøklagenævnets opfattelse, at den omhandlede udledningstilladelse omfattede en ret beskeden vandmængde. Der er således tale om vand fra et område på 1.500 m2, hvilket arealmæssigt svarer til 1–2 parcelhusgrunde i området. I forvejen foregik der en betydelig afstrømning til søen fra de omgivende arealer, da søen lå lavere end omgivelserne. Miljøklagenævnet lagde derfor til grund, at det måtte antages, at det meste af den af tilladelsen omfattede vandmængde i forvejen strømmede til søen som diffus tilstrømning.
Det var således Miljøklagenævnets vurdering, at den omhandlede tilledning af vand til søen, med de vilkår, der var fastsat om sandfang og olieudskiller, næppe ville have en målelig effekt, eller i øvrigt i forureningsmæssigt henseende adskilte sig nævneværdigt fra det vand, der i øvrigt strømmer til søen fra de nære omgivelser. Miljøklagenævnet stadfæstede derfor den påklagede afgørelse.
Miljøklagenævnets afgørelse af 6. marts 2009 kan ses her
Tarifudvalgets fraråder tarifomlægning
I et forsøg på at udmønte energiaftalen af 21. februar 2008 har tarifudvalget foretaget en analyse af mulighederne for og konsekvenserne af en tarifomlægning indenfor el-, naturgas- og fjernvarmeforsyningen til fuldt variable bidrag.
For fjernvarmesiden udgør det faste tarifelement for tiden gennemsnitligt 31 % af den samlede fjernvarmepris.
Hensigten med omlægningen af tarifstrukturen er ønsket om at påskynde forbrugerne til energibesparelser, da marginalprisen for fjernvarme, gas og el ved fuldt variable bidrag bliver højere.
Dog bedømmer tarifudvalget, at en obligatorisk variabel tarifering vil fravige princippet om omkostningsægthed, da tarifregulering vil forvride de økonomiske aktørers handlinger og incitamenter, således at der ikke produceres og forbruges den mængde energi, der ud fra et velfærdsmæssigt synspunkt ville være optimalt.
Variabel tarifering vil indskrænke fjernvarmeleverandørernes frihed til at træffe tarifdispositioner inden for varmeforsyningslovens rammer, ligesom variabel tarifering, der fraviger princippet om omkostningsægthed, lokalt kan anses som urimeligt, jf. varmeforsyningslovens § 21, stk. 4, særligt for de mindre leverandører af fjernvarme.
Tilslutningspligten, der har hjemmel i varmeforsyningsloven, udgør i dag en fast udgift. Variabel tarifering vil gøre tilslutningspligten nyttesløs, hvis forbrugerne udelukkende skal betale efter målt forbrug. Dette kan få betydning for fjernvarmeleverandørens planlægning af fremtidige anlægsinvesteringer.
På det miljømæssige plan er det tarifudvalgets bedømmelse, at tarifomlægningen vil skabe en række positive miljøkonsekvenser forbundet med nedsættelse af energiforbruget. Dog vurderer tarifudvalget, at den samfundsmæssige værdi af de miljømæssige forbedringer dog langt fra opvejer det tilsvarende tab, der opstår som følge af forvridning af princippet om omkostningsægthed.
Endvidere vil tarifomlægningen skabe incitament for især fjernvarmeforbrugere, der er tilsluttet et naturgasfyret decentralt kraftvarmerværk eller et naturgasfyret barmarksværk, til at anvende alternative varmekilder, herunder fx brændeovne, hvilket vil forøge fjernvarmeprisen betydeligt for de resterende tilsluttede forbrugere, ligesom det således er usikkert, om omlægningen reelt vil medføre et reduceret forbrug af energi samt udledning af luftforurening.
Analysens resultat bør læses således, at da der forekommer stor usikkerhed om forbrugernes reaktion overfor fuldt variable tariffer og om de heraf medfølgende energibesparelser, bør de betragtelige negative konsekvenser ved tarifomlægningen medføre, at denne opgives, således at tarifering med en fast og en variabel del fastholdes fremadrettet.
Tarifudvalgets analyse kan læses her
En ret til køb af fjernvarme i 20 år tilladt afskrevet i varmeprisen
Energitilsynet har den 23. februar 2009 tilkendegivet, at KE Varme P/S er berettiget til at afskrive retten til at disponere over produktionskapaciteten på Amagerværkets blok 1 i 20 år, jf. afskrivningsbekendtgørelsen.
KE Varme P/S indgik med Vattenfall en 20-årig aftale om ret til køb af fjernvarme fra Amagerværkets blok 1. Som modydelse forpligtede KE Varme P/S sig til enten at betale en månedlig ydelse over en 20-årig periode, der modsvarer Vattenfalls investering i Amagerværkets blok 1 med tillæg af forrentning, eller eventuelt i stedet at betale et engangsbeløb ved idriftsætning, svarende til KE Varme P/S’ andel af investeringen i værket.
KE Varme P/S foretrak af finansieringsmæssige hensyn at betale et engangsbeløb, og anmodede dernæst Energitilsynet om at tilkendegive, hvorvidt dette beløb kunne afskrives i varmeprisen.
Energitilsynet tilkendegav, at en rettigheden til køb af fjernvarme ikke umiddelbart var omfattet af afskrivningsbekendtgørelsens regler, da denne ikke kunne anses som værende et anlæg.
Dog konstaterede Energitilsynet dernæst, at rettigheden, der giver dispositionsret til produktionskapaciteten i 20 år, svarer til, at KE Varme P/S selv bygger, driver og ejer en tilsvarende produktionskapacitet, ligesom Energitilsynet tillagde vægt, at KE Varme P/S vil spare et betragteligt beløb ved køb af rettigheden, frem for løbende betaling herfor i en 20-årig periode.
Af disse årsager vurderede Energitilsynet, at KE Varme P/S’ køb af rettigheden vil kunne afskrives i varmepriserne i henhold til afskrivningsbekendtgørelsens §§ 1-4, uanset at dette ikke fremgår af bestemmelsernes ordlyd. I tilkendegivelsens begrundelse henvises endvidere til Energitilsynets afgørelse af 26. maj 2008, ved hvilken et ikke-fysisk anlæg (IT-system) blev tilladt afskrevet. En rettighed kan således anses som et anlæg i afskrivningsbekendtgørelsens forstand.
Det må således kunne udledes af Energitilsynets praksis, at begrebet ”anlæg” i afskrivelsesbekendtgørelsens forstand ikke skal anses udelukkende som fysiske.
Tilkendegivelsen kan læses her
Kompensation ved konvertering til fjernvarme kan indregnes i varmeprisen
Energitilsynet har den 23. februar 2009 tilkendegivet, at kompensation til naturgasforsyningsvirksomheder svarende til restafskrivningerne i naturgasledningsnettet ved en konvertering af naturgaskunder til fjernvarme ikke kan anses som andre driftsomkostninger, der kan indregnes i varmeprisen.
Energitilsynet tilkendegav dog, at efter omstændighederne kan kompensationen udgøre en delomkostning af anlægssummen i henhold til et godkendt projektforslag, og dermed via afskrivning indregnes i varmeprisen. En betingelse for at kunne indregne kompensationen som en delomkostning af anlægssummen var ifølge Energitilsynet, at kommunalbestyrelsen i forbindelse med projektgodkendelse havde stillet krav om kompensationsbetaling.
Energitilsynet angiver ikke, hvad der er hjemmelsgrundlaget for kommunalbestyrelsens kompetence til i forbindelse med projektgodkendelsen at fastsætte krav om kompensation til naturgasselskabet. Efter Advokatfirmaet Energi & Miljø’s vurdering er det tvivlsomt, om der er en sådan hjemmel.
Tilkendegivelsen kan læses her
Ekstraordinært afdrag på gæld er ikke registreringspligtigt
Energitilsynets formand tilkendegav den 12. februar 2009 at et fjernvarmeselskabs ekstraordinære afdrag på gæld til kommunen ikke skulle registreres som en udlodning efter lex-nesa reglen i varmeforsyningslovens § 23 l..
Struer Kommune modtog et pengebeløb fra Struer Fjernvarme A/S. Pengebeløbet udgjorde et ekstraordinært afdrag til indfrielse af Struer Fjernvarme A/S’ gæld til kommunen, som hidrørte fra et tilsvar på mellemregningskontoen ved kommunens udskillelse af fjernvarmeforsyningen i 2001.
Energitilsynets formand fastslog, at Struer Fjernvarme A/S’ indbetaling ikke var registreringspligtig, idet nedbringelse af gæld efter § 3, stk. 5, i bekendtgørelse nr. 1297 af 15. december 2008 er undtaget fra registrering.
Tilkendegivelsen er omtalt i meddelelser fra Energitilsynets sekretariat vedrørende tilsynsmøde af 23. februar 2009, som kan læses her
Vilkår i elproduktionsbevilling ophævet
Energiklagenævnet har ophævet Energistyrelsens vilkår om, at indehaver af en elproduktionsbevilling skulle stille kraftværkspladsen til rådighed for andre, såfremt bevillingshaveren ophørte med elproduktion på den pågældende kraftværksplads. Energistyrelsens vilkår blev stillet i forbindelse med, at bevillingshaver ved fusion ønskede bevillingen overført til et nyt selskab.
Energiklagenævnet bemærkede, at et vilkår om at stille kraftværkspladsen til rådighed for andre ikke var nævnt blandt de vilkår, der almindeligvis kan stilles i forbindelse med bevillinger, jf. elforsyningslovens § 50, stk. 1. Endvidere bemærkede energiklagenævnet, at den hjemmel, der var i elforsyningslovens § 50, stk. 2 til i særlige tilfælde at fastsætte vilkår begrundet i virksomhedens særlige forhold, ikke kunne anvendes i den konkrete sag. Energiklagenævnet vurderede, at § 50, stk. 2 ikke kunne anvendes på et generelt vilkår om at stille kraftværkspladsen til rådighed for andre, idet § 50, stk. 2 krævede en konkret vurdering af den konkrete virksomheds forhold.
Energistyrelsen havde tillige anført, at Essentiel Facilities Doctrinen begrundede vilkårets lovlighed, jf. elforsyningslovens § 50, stk. 2. Hertil bemærkede Energiklagenævnet, at Essentiel Facilities Doctrinen alene kunne anvendes, såfremt der var foretaget en forudgående indgående analyse af klagers stilling på det pågældende marked, som påviste grundlaget for doctrinens anvendelse. Energiklagenævnet ophævede herefter Energistyrelsens vilkår.
Energiklagenævnets afgørelse af 9. marts 2009 kan ses her
Maksimal tilladte forrentningssats for reguleringsåret 2008
Energitilsynet har i medfør af indtægtsrammebekendtgørelsen beregnet den maksimale tilladte forrentning for elnetvirksomheder for reguleringsåret 2008 til 7,501%.
De tilsvarende forrentningsprocenter for 2005, 2006 og 2007 var følgende:
2005 5,365 pct.
2006 6,121 pct.
2007 6,685 pct.
Energitilsynets udmelding kan ses her
Klima og kommunale varmeplaner
Klima- og energiministeren har til alle landets kommuner sendt et brev om konvertering fra individuel naturgas til fjernvarme. Kommunalbestyrelsen har som varmeplanmyndighed efter varmeforsyningsloven pligt til at sikre, at der udarbejdes projektforslag for den kollektive varmeforsyning i kommunen.
Klima- og energiministeren påpeger i brevet til kommunerne, at undersøgelser tyder på, at der er klimamæssige gevinster forbundet med konvertering af individuelt naturgasfyrede områder til fjernvarmeforsynede områder. I sammenhæng hermed påpeger ministeren, at kommunen som varmeplanmyndighed skal sikre, at der udarbejdes projektforslag. Kommunalbestyrelsen kan enten selv udarbejde projektforslaget eller pålægge relevante forsyningsselskaber at udarbejde projektforslaget.
I brevet til kommunerne omtaler ministeren endvidere muligheden for, at naturgasselskaberne modtager kompensation i forbindelse med konvertering af individuelle naturgas forsynede områder til fjernvarme. Ministeren påpeger samtidigt, at det endnu er uafklaret, om eventuel kompensation til naturgasselskabet kan indregnes i varmeprisen. Energitilsynet har siden ministerens brev truffet afgørelse om indregning af kompensation i fjernvarmeprisen, jf. omtalen oven for under varme.
Klima- og energiministerens brev af 27. januar 2009 til alle landets kommuner kan læses her
AFFALD:
Affaldssektorlovforslaget fremsat
I novemberudgaven af dette nyhedsbrev fremgik det, at Miljøstyrelsen havde sendt et forslag til ændring af miljøbeskyttelsesloven (affaldssektorlovforslaget) i høring.
I lettere ændret form blev dette lovforslag fremsat i folketinget den 26. februar 2009.
Affaldssektorlovforslaget indeholder bl.a. ændring af reglerne om gebyrfastsættelse, ligesom der fastsættes regler for funktionsopdelte regnskaber og benchmarking for forbrændings- og deponeringsanlæg.
Det er dog værd at bemærke, at ikrafttrædelsesbestemmelsen i lovforslaget er ændret, således at lovforslaget angiver at træde i kraft den 1. juli 2009. Dog fremgår det, at reglerne om gebyrfastsættelse, regnskab og benchmarking stadig forventes at træde i kraft pr. 1. januar 2010.
Lovforslaget (L 152 som fremsat) kan læses her
Bekendtgørelse om deponeringsanlæg
I perioden fra 10. februar 2009 til 10. marts 2009 har Miljøstyrelsens udkast til en ny bekendtgørelse om deponeringsanlæg været i høring.
Bekendtgørelsen er udstedt med hjemmel i miljøbeskyttelsesloven, og den skal fastsætte nærmere regler om deponeringsanlæg.
Efter bekendtgørelsen skal deponeringsanlæggenes tilsynsmyndigheder foretage en ny klassifikation på baggrund af en vurdering af mængden af farligt affald deponeret på anlægget samt det farlige affalds egenskaber. For anlæggene skal der udfærdiges anlægsspecifikke positivlister.
Tilsynsmyndigheden skal endvidere foretage en revurdering af anlæggenes positivlister ud fra oplysninger, som anlæggene skal indsende til brug herfor.
Bekendtgørelsen fastsætter ligeledes regler for, hvilke supplerende oplysninger der skal vedlægges en ansøgning om godkendelse af anlæg eller ændringer af anlæg.
Endvidere fastsættes strenge regler om anlæggenes kontrol med modtagelse af affald, ligesom bekendtgørelsen fastsætter regler om adgang til- og drift af anlægget.
Høringsudkast til bekendtgørelse om deponeringsanlæg kan læses her
Vilkår i påbud om lukning opretholdt
Miljøklagenævnet har ved afgørelse af 3. marts 2009 opretholdt Nordjyllands Amts påbud af 14. december 2006 om lukning af H.J. Hansens depot for shredderaffald senest den 15. juli 2009 samt vilkår herfor.
Siden 2002 har shredderdepotet fulgt en nedlukningsplan i tre faser, der tilsagde lukning af sidste pr. 15. juli 2009. Denne dato blev fastholdt i 2006 ved Nordjylland Amts påbud, der blev udstedt i henhold til miljøbeskyttelseslovens § 41.
Til påbuddet knyttede endvidere særlige vilkår til nedlukningen, herunder bl.a. om grundvandsmonitering og afdækning.
Ved klage af 12. januar 2007 indbragte H.J. Hansen Genindvindingsindustri A/S sagen for Miljøklagenævnet, idet selskabet klagede over vilkår om slutafdækning, overfladevand samt udtagning af prøver og meteorologiske data.
Det var selskabets opfattelse, at indkapsling af affaldet i en impermeabel membran kunne forhindre, at regnvand kunne sive ned i depotet, hvilket samtidig kunne gøre fremtidig afbrænding mulig.
Miljøklagenævnet afviste, at affaldsdepotet for indeværende kan bortskaffes, ligesom Miljøklagenævnet fandt det mest sandsynligt, at depoterne for fremtiden ville forblive nedgravet i jorden. Desuden vurderede Miljøklagenævnet, at gennemsivende vand vil fremme nedbrydningen, ligesom dette formentlig ikke vil påvirke fremtidige bortskaffelsesmuligheder.
Af disse årsager opretholdt Miljøklagenævnet vilkårene i det udstedte påbud.
Miljøklagenævnets afgørelse kan læses her
Grundejer erstatningsansvarlig for renovationsarbejders tilskadekomst
Vestre Landsret har afsagt dom i en sag, der vedrører en renovationsarbejders tilskadekomst ved et fald i en indkørsel, mens denne var på vej hen imod affaldsstativet. Faldet skyldtes nogle bindebånd til reklamer, der var placeret i indkørslen.
Grundejeren blev først præsenteret for et erstatningskrav på ca. kr. 20.000 året efter ulykken, og grundejeren nægtede at betale herfor. Herefter indbragte renovationsarbejderen sagen for domstolene.
Af kommunens affaldsregulativ fremgik det, hvorledes adgangsvejen til affaldsstativet skulle indrettes.
Vestre Landsret lagde til grund, at bindebåndene forårsagede faldet, og at grundejeren ikke havde ryddeliggjort adgangsvejen til affaldsstativet i overensstemmelse med affaldsregulativets bestemmelser, hvorfor grundejeren blev pålagt at betale erstatning til renovationsarbejderen. Landsretten tillagde det ikke vægt, at kravet først blev fremsat efter længere tids forløb.
Dommen er optrykt i Ugeskrift for Retsvæsen som U 2009.624 V.
Forslag om ophævelse af hjemlen til kommuneplanekspropriationer
Miljøministeren har i februar 2009 fremsat forslag om, at adgangen til at ekspropriere til byudvikling efter kommuneplanen ophæves med virkning fra 1. august 2009. Vedtages loven vil det samtidig få betydning for muligheden for køb på ekspropriationslignende vilkår.
I Energi & Miljøs nyhedsbrev fra februar 2009 var lovforslaget omtalt. Lovforslaget havde dengang netop været sendt i høring. Lovforslaget er nu fremsat i Folketinget, og der lægges op til en ikrafttræden pr. 1. august 2009, således at kommunalbestyrelserne ikke efter dette tidspunkt kan træffe beslutning om ekspropriation på grundlag af kommuneplanen. For igangværende ekspropriationssager efter kommuneplanen skal den formelle byrådsbeslutning derfor være truffet inden dette tidspunkt. Det vil ikke være tilstrækkeligt, at der fx er afholdt åstedsforretning.
En vedtagelses af lovforslaget vil også få betydning for muligheden for at sælge jord til byudvikling skattefrit på ekspropriationslignende vilkår, jf. ejendomsavancebeskatningslovens § 11. Efter denne bestemmelse beskattes fortjeneste ved overdragelse af jord ikke i tilfælde af ekspropriation, eller hvis erhververen kunne have eksproprieret som alternativ til ekspropriationen. Forudsætningen for at kunne sælge skattefrit i en frivillig handel er derfor, at der foreligger et gyldigt ekspropriationsgrundlag.
Hvis lovforslaget vedtages vil overdragelse på ekspropriationslignende vilkår derfor kun kunne ske, når der foreligger en vedtaget lokalplan, hvor det i dag kan være muligt at sælge på ekspropriationslignende vilkår på det tidligere tidspunkt, hvor det pågældende areal i kommuneplanen er udlagt til fremtidig byudvikling.
Lovforslaget kan læses her
Erstatning fastsat til prisen for jord til offentlige formål
Ved erstatningsfastsættelsen for en kommunes overtagelse af et areal, der var udlagt til offentligt formål blev det tillagt afgørende betydning, at ejeren var bekendt med anvendelses- og udnyttelsesindskrænkningerne på erhvervelsestidspunktet.
Området var oprindelig omfattet af en lokalplan fra 2002, som udlagde dette til boligbebyggelse, dog således at nogle arealer skulle udlægges til offentlige formål i form af kirkegårdsudvidelse og parkeringspladser. Den nuværende ejer havde købt ejendommen i 2004 med henblik på realisering af boligbyggeriet. I 2005 tilvejebragte kommunen i dialog med ejeren en ny lokalplan for samme område, hvor udlæggene til offentlige formål blev fastholdt. Ejeren begærede overtagelse og kommunen anerkendte overtagelsespligten, men der kunne ikke opnås enighed om prisen herfor.
Ejeren gjorde gældende, at det ikke med den fornødne tydelighed fremgik af den oprindelige lokalplan, at arealerne var udlagt til offentlige formål. Hverken overtaksationskommissionen, byretten eller landsretten var imidlertid enige heri. Det blev lagt til grund, at reservationen til offentlige formål kunne udledes af lokalplanens bestemmelser, når disse sammenholdtes med kortbilagene og redegørelsen. Ejeren havde derfor ikke på købstidspunktet berettigede forventninger om at kunne udnytte de pågældende arealer til boligbebyggelse. Overtaksationskommissionen fastslog herefter, at erstatningen skulle fastsættes ud fra prisen for jord til offentlige formål og ikke ud fra prisen på byggegrunde. Dette blev tiltrådt af byretten og landsretten.
(Vestre Landsret dom af 4. juli 2008, V.L. B—1957-07 – MAD 2008.1465)
Kontinuitetsbrud ikke afgørende for ekspropriationserstatning
Overtaksaktionskommissionen har fastslået, at ekspropriationserstatningen for en ejendom til brug for offentligt formål skulle tage udgangspunkt i ejendommens udnyttelsesmuligheder forud for vedtagelsen af den lokalplan, som udlagde ejendommen til offentligt formål.
Ejendommen havde indtil en brand i 2001 været anvendt til restauration, og var oprindeligt omfattet af en lokalplan fra 1995, som muliggjorde anvendelse til blandt andet restaurationsdrift. Efter branden blev ejendommen købt i 2002 for 2,3 mio. kr. De beskadigede bygninger blev ikke retableret og restaurationsdriften ikke genoptaget. Den nye ejer ønskede at realisere et projekt med boliger på ejendommen, hvilket ikke kunne ske på grundlag af den gældende plan. I 2005 blev en ny lokalplan vedtaget, hvorefter området blev udlagt til offentligt formål. I 2008 eksproprierede kommunen ejendommen til virkeliggørelse heraf.
Taksationskommissionen lagde ved erstatningsfastsættelsen til grund, at retten til at fortsætte restaurationsdriften var fortabt på det tidspunkt, hvor den nye lokalplan blev vedtaget, da driften havde været ophørt i mere end 3 år, jf. planlovens § 56, stk. 2 om kontinuitetsbrud. Kommissionen fandt derfor, at der ved erstatningsfastsættelsen skulle tages udgangspunkt i de anvendelsesmuligheder, som fremgik af den nye lokalplan fra 2005.
Overtaksationskommissionen afviste med nogle principielle bemærkninger dette synspunkt. Overtaksationskommissionen henviste til, at det afgørende forhold var, at ejeren efter kommunens offentliggørelse af det nye lokalplanforslag ikke havde haft mulighed for at søge bygningerne genopført/retableret og genoptage restaurationsdriften, hvorfor det var de anvendelses- og udnyttelsesmuligheder, som fulgte af den gamle lokalplan, der var relevante ved erstatningsfastsættelsen. Erstatningen blev derfor fastsat med udgangspunkt heri, samt med udgangspunkt i ejendommens og bygningers faktiske stand, hvorved den tilkendte erstatning blev forhøjet til 2,5 mio. kr. Ejerens planer om en udnyttelse til boliger blev dog ikke tillagt betydning, da anvendelse til boliger heller ikke havde været muligt efter den gamle lokalplan.
(Kendelse af 11. august 2008 afsagt af Overtaksationskommissionen for Fyn, Sønderjylland og Esbjerg mv.
– MAD 2008.1465)
FORURENET JORD:
Kompensationsordning for sælgere af forurenede boligejendomme opgivet
Der er sket en tilførsel af 7,5 mio. kr. til låneordningen under værditabsordningen, da det ikke er juridisk holdbart at gennemføre en kompensationsordning for sælgere af forurenede boligejendomme.
Udkast til en bekendtgørelse om en kompensationsordning for sælgere af forurenede boligejendomme blev sendt i høring i foråret 2008. Miljøministeriet har besluttet, at der ikke skal arbejdes videre med vedtagelse af en kompensationsordning, da ordningen ville være juridisk uholdbar.
I tilfælde, hvor der på en boligejendom konstateres en jordforurening, får køberen et forholdsmæssigt afslag i købesummen efter almindelige formueretlige regler. Ejendommens værdi forringes ved jordforureningen, og derfor får køberen et afslag i prisen, da sælgeren har fået en for høj pris for sin ejendom. Det ville stride mod almindelige formueretlige principper at indføre en ordning, hvor sælgeren kompenseres for afslaget i prisen. Derfor bliver kompensationsordningen ikke indført.
Der blev afsat 7,5 mio. kr. i 2008 til kompensationsordningen. Beløbet er nu i stedet blevet overført til låneordningen under værditabsordningen. Låneordningen giver ejere af en forurenet boligejendom mulighed for at optage et statsgaranteret afdragsfrit lån med rentetilskud til oprydning af deres forurenede ejendomme. Der har hidtil været venteliste til en oprydning efter værditabsordningen. Med tilførslen af 7,5 mio. kr. til låneordningen er det nu muligt at tilbyde alle der står på venteliste, en statsgaranti til optagelse af et afdragsfrit lån.
Overførslen af de 7,5 mio. kr. til låneordningen under værditabsordningen betyder en fremrykning af processen med at rydde op på forurenede boligejendomme.
Kilde: Miljøstyrelsen.
Miljøvurderingsloven omfatter nu også ”frivillige” planer
Folketinget har den 17. marts 2009 vedtaget en ændring af miljøvurderingsloven, som udvider anvendelsesområdet for loven til også at omfatte planer og programmer, som udarbejdes på en offentlig myndigheds eget initiativ.
Høringsforslaget til de nu vedtagne lovændringer var omtalt i Energi & Miljøs nyhedsbrev fra november 2008. Miljøvurderingsloven har hidtil været begrænset til at omfatte planer og programmer, som en offentlig myndighed udarbejder i medfør af lovgivningen. Det har betydet, at planer og programmer, som offentlige myndigheder har udarbejdet på eget initiativ, ikke har været omfattet, hvilket fx har været tilfældet for mange planer inden for trafikområdet og for kommuners udarbejdelse af dispositionsplaner og masterplaner for arealanvendelsen.
Denne begrænsning er nu ophævet, sådan at også ”frivillige” planer kan være omfattet af lovens krav om miljøvurdering. I lovens § 3, stk. 1, er begrebet planer og programmer, som fastlægger rammer for fremtidige anlæg eller arealanvendelse, nu nærmere defineret. Begrebet kan herefter også omfatte planer som udarbejdes i henhold til administrative bestemmelser eller som grundlag for en myndigheds opgavevaretagelse. Denne definition vil antageligt kunne give anledning til forskellige fortolkningsspørgsmål.
Loven indeholder herudover forskellige præciseringer ligesom klageadgangen udvides. Hvis planen ikke er udarbejdet i henhold til en lov, eller hvis den pågældende lov ikke giver mulighed for at klage til anden administrativ myndighed, er det nu Naturklagenævnet, som er klageinstans for retlige spørgsmål efter miljøvurderingsloven.
Loven træder i kraft den 15. april 2009. For de planer og programmer, som ikke hidtil har været omfattet af loven – det vil især sige de ”ikke-lovbestemte” – gælder der en overgangsordning. Hvis udarbejdelse af sådanne planer og programmer er igangsat inden den 15. april 2009, kan de færdigbehandles eller vedtages endeligt uden at opfylde kravene i miljøvurderingsloven, hvis det sker inden den 15. juli 2009.
Den vedtagne lov kan snart findes på retsinformation ved at klikke ind på hovedloven, lovbekendtgørelse nr. 1398 af 22. oktober 2007. Den vedtagne lov kan ligeledes findes sammen med lovforslaget her
.
Revideret udkast til vindmøllecirkulære sendt i høring
Det reviderede udkast til cirkulære indeholder i forhold til det første udkast en udvidelse af adgangen til at fravige cirkulærets § 1, stk. 1 og 2, hvorefter vindmøller fortrinsvis skal opstilles i grupper, og hvorefter planlægning ikke kan ske for møller på over 150 m.
Der er i cirkulæret § 5 hjemmel for ministeren til at fravige kravene i § 1, stk. 1 og 2, for forsøgsvindmøller. Denne adgang til fravigelse var i det oprindelige udkast begrænset til de tilfælde, hvor fravigelserne var begrundet i en nødvendig supplerende testning af møller fra den første produktionsserie (serie 0-møller). I det nu foreliggende udkast er denne begrænsning ikke medtaget. Ifølge vejledningsteksten kan kravene i § 1, stk. 1 og 2, herefter – udover ved de såkaldte serie 0-møller – fraviges for prototypemøller, fx til brug for nyudvikling og afprøvning af specielle egenskaber m.v.
Høringsfristen udløb den 17. marts 2009. Det første høringsforslag til det nye vindmøllecirkulære blev omtalt i Energi & Miljøs nyhedsbrev fra september 2008.
Udkastet til nyt cirkulære med tilhørende vejledning og høringsbrev findes her
.
Højesteret opretholdt lokalplan for boliger i kystnærhedszonen
Højesteret fandt, at der forelå den nødvendige særlige planlægningsmæssige begrundelse for at planlægge for byudvikling med kystnær placering blandt andet som følge af, at det tilstødende område i forvejen var bebygget.
Lokalplanen var tilvejebragt af den tidligere Rudkøbing Kommune på Langeland, og udlagde et ubebygget areal nord for Rudkøbing til byudvikling. Arealet lå i kystnærhedszone og inden for strandbeskyttelseslinjen. Lokalplanen blev påklaget med henvisning til, at kravet i planlovens § 5b, stk. 1, nr. 1, om en særlig planlægningsmæssig begrundelse for kystnær lokalisering, ikke var opfyldt. Naturklagenævnet opretholdt lokalplanen, hvorefter klagerne indbragte nævnets afgørelse for landsretten og senere for Højesteret.
Højesteret fandt, at det i den aktuelle sag var berettiget, at kommunen havde fraveget lovens udgangspunkt, hvorefter nye arealudlæg til byzone skal ske med størst mulig afstand fra kysten og bag eksisterende bebyggelse. Lokalplanen blev derfor opretholdt. Det blev her tillagt vægt, at arealet i den overordnede planlægning havde været udlagt til byudvikling siden 1987, samt at det omkringliggende område i forvejen var bebygget, hvorfor der ikke var tale om et indgreb i et åbent og uberørt kystområde.
Højesteret fandt endvidere, at det som følge af kommunens særlige befolkningsmæssige situation havde været berettiget, at kommunen - ud fra et ønske om at ændre bosætningsmønstret - havde taget hensyn til ønsket om at kunne udbyde attraktive grunde. Da kommunen havde tillagt dette hensyn vægt, var det ifølge Højesteret af begrænset betydning, at kommunen ikke i lokalplanen havde redegjort nærmere for alternative placeringer inde i landet. Det bemærkes, at et ønske om at kunne udbyde attraktive byggegrunde normalt ikke udgør den fornødne begrundelse for at kunne placere nye boliger i kystnærhedszone. Den aktuelle sag fra Rudkøbing skal derfor ses i sammenhæng med de særlige befolkningsmæssige problemer, som gjorde sig gældende.
Et resume af dommen kan findes her
Besvarelse af forespørgsler havde ikke karakter af bindende tilsagn
En kommune havde besvaret en forespørgsel om en ejendoms anvendelsesmuligheder. Besvarelsen blev ikke anset som en bindende forhåndsbesked, og forhindrede ikke kommunen i efterfølgende at nedlægge et § 14 forbud over for nogle påtænkte aktiviteter.
Forespørgslerne til kommunen fremkom i forbindelse med en virksomheds overvejelser om køb af ejendommen. Kommunen havde oplyst, at en anvendelse af grunden til opførelse af en bygning til busgarageanlæg m.v., ikke gav kommunen anledning til principielle bemærkninger. Virksomheden erhvervede herefter ejendommen. Efter at virksomheden havde indgivet ansøgning om etablering af forskellige aktiviteter, nedlagde kommunen et forbud efter planlovens § 14.
Virksomhedens synspunkt i retssagen var herefter, at kommunens besvarelse af forespørgslerne var udtryk for et bindende tilsagn om, at der kunne etableres busgarageanlæg på ejendommen, hvorfor et forbud efter § 14 ikke gyldigt kunne nedlægges. Virksomheden fik ikke medhold heri. Højesteret fandt ikke, at forespørgslen fremtrådte som en ansøgning om forhåndstilladelse. Tilsvarende fremtrådte kommunens besvarelse heller ikke som en konkret stillingtagen til den påtænkte anvendelse, men som oplysning om, at der ikke i det gældende plangrundlag var principielle indvendinger mod den påtænkte anvendelse. Højesteret fandt heller ikke, at kommunen i øvrigt havde handlet erstatningspådragende, hvorfor kommunen blev frifundet.
Et resume af dommen kan findes her
MILJØGODKENDELSER OG VVM:
Godkendelse af flere anlæg på samme ejendom
I forbindelse med miljøgodkendelse af et biogasanlæg på en ejendom, hvor der også lå et staldanlæg, fastslog Miljøklagenævnet, at der burde være foretaget en samlet vurdering af lugtgenerne fra hele ejendomme. Sagen blev hjemvist til kommunen til fornyet behandling.
Sagen vedrørte en kommunes revision af en eksisterende miljøgodkendelse samt godkendelse af et biogasanlæg på en ejendom. På ejendommen lå både et staldanlæg med svineavl samt et biogasanlæg. Godkendelsen af biogasanlægget indeholdt vilkår om bl.a. støj og luftforurening. Godkendelsen tog ikke stilling til lugtgener fra anlægget.
Miljøgodkendelsen blev påklaget af to naboer til ejendommen. Den ene nabo anførte bl.a., at han var generet af svovllugt og stank af rådne fisk. Den anden nabo anførte bl.a., at frugten i hans have var uspiselig på grund af stinkende algevækst, som han mente måtte skyldes ammoniak og støv i luften.
Miljøklagenævnet mente, at godkendelsen af biogasanlægget var truffet på et ufuldstændigt grundlag. Det skyldes, at lugt og ammoniakfordampning udgør de væsentligste gener fra biogasanlæg, og der var ikke foretaget tilstrækkelige grundige undersøgelser af lugten. Efter miljøklagenævnets opfattelse burde der have været foretaget en samlet vurdering af lugtgenerne fra hele ejendommen, dvs. både fra staldanlægget og fra biogasanlægget.
Miljøklagenævnet hjemviste sagen til fornyet behandling i kommunen, så der kunne ske en samlet vurdering af ejendommen som en helhed, både med staldanlægget og biogasanlægget.
Afgørelsen viser, at det er nødvendigt ved godkendelser at foretage en samlet vurdering af lugtgener fra alle ejendommens anlæg.
Miljøklagenævnets afgørelse kan ses her
Antallet af indsendte ansøgninger og afgjorte sager om miljøgodkendelse efter husdyrgodkendelsesloven offentliggjort
Der er nu offentliggjort en liste over antallet af ansøgninger og afgørelser om miljøgodkendelse efter husdyrgodkendelsesloven i 2008.
Husdyrgodkendelsesloven trådte i kraft 1. januar 2007. Der har været en del opmærksomhed i medierne om det store antal ansøgninger fra de danske landmænd om miljøgodkendelse efter husdyrgodkendelsesloven, der har ventet på en afgørelse fra kommunerne. Nu har Miljøstyrelsen offentliggjort årslisten for 2008 med antallet af ansøgninger og afgørelser.
Formålet med listen er at give borgerne mulighed for større gennemsigtighed i forhold til kommunernes sagsbehandlingstid. Det er tanken, at det på baggrund af listen skal være muligt at give en vurdering af de enkelte kommuners serviceniveau på dette område.
Af årslisten fremgår det, at kommunerne i 2008 traf afgørelse i 817 sager ud af 3617 indsendte ansøgninger fra 2007 og 2008. Det vil sige, at der er truffet afgørelse i 26% af de afgørelser, der er indsendt til kommunerne i 2007 og 2008. Dog er 20% af sagerne indsendt i december 2008. Det store antal af ansøgninger i december, kan muligvis skyldes, at der 1. januar 2009 blev indført nye ammoniakkrav. Der har ikke i december været en større afgørelsesprocent end i andre måneder.
Listen opdateres hver måned og kan ses på Miljøstyrelsens hjemmeside.
Flere penge til behandling af sager efter husdyrgodkendelsesloven
Der er afsat 100 mio. kr. ekstra til at imødekomme behovet for afgørelse af flere sager efter husdyrgodkendelsesloven.
Regeringen og Kommunernes Landsforening har indgået en aftale om at nedsætte sagsbehandlingstiden på ansøgninger fra landmændene efter husdyrgodkendelsesloven. Der er afsat 100 mio. kr. til opfyldelse af aftalen. Aftalen indeholder krav om maksimale sagsbehandlingstider og samtidig hermed en investering i nye redskaber til sagsbehandling og øget kapacitet.
Fra 1. august 2009 bliver der indført maksimale sagsbehandlingstider. Herefter skal alle sager være afgjort senest 12 måneder efter ansøgningen er indgivet. Fra 1. april 2010 skal alle sager være afgjort efter 9 måneder. Fra 1. oktober 2010 skal alle sager være afgjort efter 9 eller 6 måneder, afhængigt af sagstypen. Der er enighed om, at den eksisterende sagspukkel skal afvikles ved at behandle 2352 ansøgninger i 2009 og 2620 ansøgninger i 2010.
De ekstra penge, der er afsat til formålet, skal bl.a. dække oprettelse af statslige rejsehold, hvor kommunerne kan få hjælp til sagsbehandlingen. Det IT baserede ansøgningssystem skal forbedres. Tilsidst oprettes der en ny help disk i Miljøministeriet, hvor kommunerne kan få rådgivning. Der oprettes et kommunalt videnscenter, der skal samle viden og skabe netværk mellem de kommunale sagsbehandlere.
KOMMUNERNES RETSFORHOLD:
Kommune ikke erstatningsansvarlig for fejl i oplysningsskema
En køber af en ejendom havde krævet erstatning fra kommunen for ekstraomkostningerne som følge af vejens status som privat fællesvej og ikke kommunevej. Kommunen havde om adgangsforholdene sat kryds ud for ”kommunevej” i et kommunalt ejendomsskema, selv om vejstykket rent faktisk havde karakter af en privat fællesvej på landet. Landsretten frifandt kommunen med henvisning til de forbehold, som fremgik af vejledningen til skemaet.
Landsretten lagde til grund, at en kommune havde begået en fejl i forbindelse med udfyldelsen af skemaet, da afkrydsningen rettelig skulle være sket ud for rubrikken ”Privat fællesvej”. I vejledningen til ejendomsoplysningsskemaet, som var optrykt på bagsiden, var der imidlertid under punktet ”Adgangsforhold” en særlig omtale af vejforhold i landområder, og en opfordring til i øvrigt at søge nærmere oplysninger hos kommunen. I relation til den skete fejl fandt landsretten herefter ikke, at skemaet kunne opfattes som en så sikker oplysningskilde, at fejlen kunne føre til et erstatningsansvar for kommunen.
(Vestre Landsrets dom af 10. november 2008, V.L. B-0595-08 – U 2009.571 V)
Tilsynsudtalelse om overtagelse belysning af privat fællesvej
Statsforvaltningen Sjælland har i en konkret sag udtalt, at en kommune ikke - medmindre særlige forhold gør sig gældende - har ret eller pligt til at overtage og dermed betale for gadebelysningen på en privat fællesvej.
En andelsboligforening fandt, at en kommune havde pligt til at overtage en privat gadebelysning i tilknytning til en privat fællesvej. Andelsboligforeningen henviste blandt andet til, at kommunen tidligere havde stillet dette i udsigt, samt at det i den gamle kommune – før kommunesammenlægningen – havde været praksis at betale for private gadebelysningsanlæg.
Tilsynet fandt ikke, at kommunen lovligt kunne overtage udgifterne til vejbelysning på private fællesveje, medmindre der forelå særlige omstændigheder ved de pågældende veje eller det omkringliggende område, eller hvor almennyttekriteriet berettigede hertil. Der blev samtidig henvist til en kommunes forpligtelse til at handle økonomisk forsvarligt, hvorfor kommunen ikke lovligt kan påtage sig forpligtelser, der ikke er hjemlet i lovgivningen eller i kommunalfuldmagtsreglerne.
Udover sådanne særlige tilfælde, var kommunen derfor hverken berettiget til eller forpligtet til at overtage og betale for gadebelysningen på private fællesveje. I den aktuelle sag kunne det ikke fører til et andet resultat, at den gamle kommune havde fulgt en anden praksis, da lighedshensyn normalt ikke forhindrer gennemførelse af en generel og fremadrettet ændring af praksis. Tilsynet fandt endvidere, at den tidligere praksis i den gamle kommune var i strid med kommunalfuldmagtsreglerne og derfor havde været ulovlig.
Statsforvaltningen Sjællands udtalelse af den 5. februar 2009 kan læses her
Afhændelse af kommunens ejendomme uden forudgående udbud
Statsforvaltningerne har udtalt sig om to kommuners salg af ejendomme i forbindelse med udskillelsen af henholdsvis kommunens kloakforsyning og forsyningsvirksomhed.
Statsforvaltningen Sjælland har udtalt, at der meddeles Greve Kommune godkendelse til salg uden offentligt udbud til 100% kommunalt ejet aktieselskab. Salget skulle ske i forbindelse med udskillelse af kommunens kloakforsyning til selvstændigt selskab.
Tilsynet lagde vægt på, at der var tale om et salg til et 100% ejet kommunalt selskab, der skulle drive virksomhed på kloakforsyningsområdet. Tilsynet lagde desuden vægt på Vejledning nr. 60 af 28. juni 2004, punkt. 5.4, eksempel 4, som tilsynet mener åbner mulighed for salg uden udbud af en kommunal virksomhed til videreførelse i selskabsform. Efter vejledningen skal den faste ejendom, for at kunne undtages fra udbudspligten, være en integreret del af virksomheden og særligt indrettet til driften. Desuden lagde Tilsynet vægt på vejledningens mulighed for at dispensere, hvor en potentiel køber har en konkret og aktuel interesse i en kommunal ejendom.
Statsforvaltningen Syddanmark har truffet afgørelse i en sag med en lignende problemstilling. Assens Kommune havde anmodet statsforvaltningen om dispensation fra reglerne om udbud ved kommunens salg af faste ejendomme i forbindelse med afståelsen af nogle af de kommunale forsyningsvirksomheder til Assens Forsyning A/S.
Statsforvaltningen Syddanmark lagde bl.a. vægt på, at de faste ejendomme var en integreret del af forsyningsvirksomhederne. Ejendommene var særligt indrettet til driften af virksomhederne, og kunne derfor ikke sælges selvstændigt.
Statsforvaltningen Syddanmark lagde således vægt på nogle af de samme betragtninger, som Statsforvaltningen Sjælland gjorde i sin udtalelse.
De to udtalelser er begge i overensstemmelse med en afgørelse truffet af Statsforvaltningen Midtjylland fra 12. november 2008.
Statsforvaltningernes afgørelser kan ses her og her
Principperne om ligebehandling og gennemsigtighed overtrådt
Ordregivende myndighed tilsidesatte principperne om ligebehandling og gennemsigtighed i forbindelse med et offentligt udbud efter Udbudsdirektivet. Myndigheden besvarede spørgsmål fra potentielle tilbudsgivere uden at orientere de øvrige potentielle tilbudsgivere.
En ordregivende myndighed havde i et offentligt udbud besvaret forskellige spørgsmål skriftligt om udbudsmaterialet fra nogle af de potentielle bydende. Myndigheden havde undladt at orientere de øvrige potentielle tilbudsgivere. De spørgsmål, som var videresendt, var i flere tilfælde skrevet om, og flere spørgsmål var skrevet sammen. Myndigheden havde desuden haft telefonisk dialog med potentielle bydende.
Det fremgik af sagen, at den ordregivende myndighed havde været af den opfattelse, at der var forskel på opklarende og uddybende spørgsmål. Myndigheden havde derfor valgt kun at give oplysninger om de spørgsmål, som myndigheden anså for uddybende. Klagenævnet udtalte om dette, at der ifølge Udbudsdirektivet skal orienteres om alle spørgsmål og svar om udbuddet, og videresendelse skal ske uden omskrivning.
Fejlene førte dog ikke til annullation, men Klagenævnet udtalte, at der var tale om en uforsvarlig og uprofessionel gennemførelse af udbudsproceduren.
Se Klagenævnets kendelse her
Ikke generel hævepligt for kontrakter
Østre Landsret har fastslået, at der ikke er pligt til at hæve kontrakter, selvom de er indgået uden udbud.
Østre Landsret har haft lejlighed til at tage stilling til det omdiskuterede spørgsmål, om der eksisterer en pligt til at hæve en kontrakt, som er indgået uden forudgående udbud, selvom der var pligt til at gennemføre udbud.
Det daværende Vestsjælland Amt havde indgået en aftale med Falck Danmark A/S om ambulancekørsel og om siddende og liggende patienttransport. Amtet var af den opfattelse, at selvom siddende patienttransport var en udbudspligtig ydelse, kunne man undlade udbud, når kontrakten overvejende vedrørte ambulancetransport og liggende patienttransport. Derfor var kontrakten ikke kommet i udbud. Centralforeningen af Taxiforeninger var ikke enig i amtets opfattelse og indbragte sagen for Klagenævnet for Udbud.
Klagenævnet for Udbud fastslog, at amtet havde overtrådt udbudsreglerne ved ikke at gennemføre udbud inden kontraktindgåelsen med Falck Danmark A/S. Amtet ophævede dog ikke efterfølgende kontrakten. Dette klagede en gruppe hyrevognmænd over til Klagenævnet for Udbud. Nævnet gav ikke hyrevognmændene medhold og sagen blev herefter indbragt for Østre Landsret.
Under sagen var der i EU vedtaget det nye kontroldirektiv. Direktivet skal være gennemført i medlemsstaterne inden december 2009. Efter direktivet, skal en kontrakt ophæves, hvis den er indgået uden udbud, hvor der foreligger pligt til udbud. Der var ligeledes afsagt en EF-dom i en sag fra Tyskland, hvor konklusionen blev, at der skulle ske ophævelse af kontrakten. Landsretten valgte ikke at følge linjen i EU’s praksis. Landsretten udtalte derimod, at der ikke generelt bestod en pligt til at ophæve en kontrakt indgået i strid med udbudsreglerne. Dette måtte også gælde, selvom det nye kontroldirektiv var blevet vedtaget, da det endnu ikke var gennemført i Danmark.
Østre Landsret fastslog altså, at der ikke i Danmark er en pligt til at hæve en kontrakt, der er indgået uden udbudsprocedure, hvor dette skulle være sket. Dette er retstilstanden indtil det nye kontroldirektiv er implementeret i Danmark.
Østre Landsrets dom af 22. december 2008.
ENERGI- OG MILJØAFGIFTER:
Politisk aftale om skatteomlægning – Forårspakke 2.0
Den 1. marts 2009 indgik regeringen og Dansk Folkeparti en aftale om en skattepakke.
Det anføres, at formålet med aftalen er at nedsætte skatten på arbejde, men samtidig øge skatten på forurening og energiforbrug ud fra forurener-betaler princippet. Endvidere anføres det, at grønne afgifter er et effektivt middel til at opnå klima- og energipolitiske mål, herunder reducere bruttoenerginiveauet, styrke anvendelsen af vedvarende energi samt reducere drivhusgasser i den ikke-kvoteregulerede sektor.
I henhold til aftalen skal der bl.a. foretages følgende ændringer af afgifterne på energi- og miljøområdet:
Afgiften på energi til rumopvarmning bliver forhøjet, og der skal indføres en afgift på energi til aircondition. Der skal derfor foretages en forøgelse af energiafgiften på brændsel til opvarmning med 15 %, angiveligt svarende til ca. kr. 7.50 pr. GJ. Energiafgiften på el til opvarmning skal ligeledes forøges med 5 %.
Den ønskede afgift på energi til aircondition har til hensigt at ligestille energi til opvarmning og nedkøling, og afgiften tilsigtes at svare til energi- og CO2-afgiften på opvarmning.
Desuden tilsigter den politiske aftale, at de grønne energiafgifter på el i husholdning og erhverv stiger med kr. 17 pr. GJ, ligesom der skal indføres en energiafgift på kr. 15 pr. GJ på de brændsler, erhververne anvender i forbindelse med fremstilling.
I aftalen anføres det, at hensigten med disse afgiftsændringer er at få nedbragt energiforbruget ved hjælp af en bedre tilrettelæggelse af energiproduktionen samt anvendelse af mere miljørigtig teknologi.
Særligt for kraftvarme fremgår det af aftalen, at der skal indføres en ensartet beskatning af central og decentral kraftvarme for at afskaffe den nuværende forvridning i afgiftssystemet.
Ændringer tilsigtes at træde i kraft pr. 1. januar 2010. Det tilsigtes dog samtidig at bundfradraget i CO2-afgiften reduceres pr. 1. januar 2013.
Endvidere tilsigtes bl.a. følgende miljøafgifter ændret:
· Spildevandsafgiften for udledning af kvælstof, fosfor og organisk materiale forhøjes med 50 % pr. 1. januar 2011.
· Der indføres pr. 1. januar 2011 en afgift for andre klimagasser end CO2 ved energianvendelse, som skal ækvivalere CO2-afgiften.
· Der indføres pr. 1. januar 2010 en afgift på smøreolie, der skal ækvivalere beskatningen af øvrige brændsler.
Ændringerne i afgiftsstrukturen i henhold til forårspakke 2.0 skal bl.a. finansieres ved afskaffelse af gratis CO2-kvoter fra 2013-2027.
Aftalen mellem regeringen og Dansk Folkeparti om forårspakke 2.0 – Vækst, klima, lavere skat kan læses her
Lovforslag om omlægningen af forbrændingsafgiften fremsat
Med henvisning til oktoberudgaven af dette nyhedsbrev er lovforslaget om ændring af lov om afgift af affald og råstoffer, lov om afgift af stenkul, brunkul og koks m.v. og forskellige andre love (L 126) pr. 4. februar 2009 fremsat.
Hensigten med lovforslaget er at omlægge forbrændingsafgiften af affald til en almindelig afgift på energi og CO2, som skal svare til afgiften, der er pålagt de fossile brændsler.
Vedtages lovforslaget, vil det for fremtiden være energiindholdet i affaldet, der vil være afgørende for, hvor meget der skal betales i afgift. Jo højere energiindhold affaldet indeholder, desto højere afgift vil der skulle betales.
Efter de nugældende regler skal affaldsforbrændingsafgiften pålignes affaldssiden som en særomkostning, hvorimod affaldsvarmeafgiften pålignes varmesiden. Lovforslagets vedtagelse vil formentlig betyde en forrykkelse heraf, idet det er en forudsætning for afgiftsomlægningen, at varmebrugerne ikke skal bære hele afgiftsbyrden.
Lovforslaget (L 126) kan læses her
Restanceinddrivelse for offentligt ejede aktieselskaber hos SKAT
Den 1. januar 2009 trådte den nye inddrivelseslov (lov nr. 1333 af 19. december 2008) i kraft.
Lovens § 1 angiver, at loven gælder for fordringer, der opkræves eller inddrives af ”det offentlige”. Af lovens forarbejder fremgår det ikke specifikt, om offentligt ejede aktieselskaber er omfattet af inddrivelsesloven, men det fremgår dog, at det i loven anvendte begreb ”det offentlige” skal forstås bredt.
Advokatfirmaet Energi & Miljø har i et brev af 19. januar 2009 forespurgt Skatteminister Kristian Jensen, om sådanne selskaber er omfattet af loven, og om dette i så fald betyder, at SKAT har enekompetence til at inddrive selskabernes restancer.
Skatteministeren besvarede Advokatfirmaet Energi & Miljøs henvendelse ved brev af 9. marts 2009, hvori det fastslås, at offentligt ejede aktieselskaber skal henregnes til ”det offentlige” i inddrivelseslovens forstand – uanset om disse selskaber driver virksomhed på privatretligt grundlag i eventuel konkurrence med øvrige private aktører. Skatteministerens udmelding må samtidig antages at ophæve Justitsministeriets tidligere praksis fra 1995, hvorefter bl.a. vand- og spildevandsselskaber ikke skulle anses som tilhørende ”det offentlige” i den dagældende inddrivelseslovs forstand.
Offentligt ejede aktieselskaber – og lignende selskaber og sammenslutninger, der kan henregnes til det offentlige – skal dermed som konsekvens af inddrivelsesloven overgive restancer, der skal inddrives efter 1. januar 2009, til SKAT efter forgæves opkrævning.
Advokatfirmaet Energi & Miljøs brev af 19. januar 2009 kan læses her
Skatteminister Kristian Jensens svarbrev af 9. marts 2009 kan læses her
KOMMENDE ARRANGEMENTER:
COK: Juraen rundt om kommuneplanen 18. - 20- marts ->
Renosam, affaldets jura fra A-Z foråret 2009 ->
Gåhjemmøde og reception hos Advokatfirmaet Energi & Miljø ->
Temakursus på Syddansk universitet om nye organiseringskrav til forsyningsvirksomheder - 22. april 2209 ->
Renosams årsmøde 27. maj ->
Danvas årsmøde 14. - 15. maj ->
|
Advokatfirmaet
Energi & Miljø |
|
